Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 oktober 2018

Arkitekt

Barselsvikariat

Officelab, Lystrup

Arkitekt med passion for at gå mod strømmen

Vil du skabe fremtidens arbejdsrum?

Vores arkitekt skal på barsel og vi søger en barselsvikar fra 19. november og et lille år frem.
Vær med til at sætte dit præg på den ubetingede succes, som officelab har skabt indenfor fremtidens co-working univers. Vi forandrer bygninger i ældre, udslidte erhvervsområder, mens vi samtidig vender strømmen af mennesker, der ellers søger mod storbyernes centre. Vil du være med til at skabe en helt ny måde for virksomheder og mennesker at arbejde på, hvor bundlinjen er livskvalitet?

Officelab er et netværksbaseret virksomhedsfællesskab i rivende udvikling. Vores motto er, at vi gør det lettere for virksomheder at udvikle og drive deres forretning. Det gælder både studerende, nystartede, vækst- og etablerede virksomheder. Vi har i dag 12.500 m2 bygninger, der alle er udviklet med grobund i konceptet netværksarkitektur. I løbet af 2019 bygger vi nye 2.600 m2 og har en målsætning om at femdoble vores størrelse i løbet af de næste 10 år.

Som arkitekt hos os, får du stor frihed til at skabe og selvstændigt at føre linjen videre. Du vil indgå i et team bestående af en ekstern strategisk arkitekt, byggeleder, konstruktør, ingeniør, geoteknikker og landinspektør.

Arbejdsopgaver:

  • Udarbejdelse af skitseforslag til indretning af kontorer for både officelab og officelabs lejere
  • Være med til at forme officelabs nye bygninger og udenomsarealer i samarbejde med vores eksterne arkitekt
  • Løbende udvikling og aktivere officelabs kontor- og konferencemiljø
  • Designmøder internt og eksternt
  • Tilsyn på byggepladser
  • Opfølgning på mangler

Ærlig og passioneret profil Din kreativitet og innovative tankegang har rod i en indre, stærk arkitektonisk stil og æstetisk sans. Du er ærlig og kompromisløs i din streg og brænder for at sætte præg på fremtidens arbejdsplads.

Du forstår at prioritere dine arbejdsopgaver, sætte og arbejde med deadlines. Du arbejder selvledende og træffer selvstændige beslutninger, men formår at inddrage de rigtige personer på det rigtige tidspunkt. Du agerer professionelt i relationer med virksomheder, der vil noget med deres forretning, og forstår at sætte dig ind i deres behov.

Har du det rette værdisæt?

Du bliver en del af et officelab-hold på 19 engagerede medarbejdere, der på hver deres område brænder for og sætter en ære i deres arbejde. Vores kerneværdier bygger på ansvarlighed, målrettethed og dét at være i øjenhøjde med vores brugere og ikke mindst med hinanden.

Kompetencer, vi vægter højt:

  • Du har en sikker æstetisk sans – også for detailindretning; stil, form og farver
  • Du kan sælge din egen idé og lytte til brugerens input og finde det perfekte kompromis
  • Du har forretningssans og forstår hvordan en virksomhed fungerer
  • Du kan føre tilsyn med egne projekter; herunder agere hjælpende hånd til projekterende ??? og ned til projektleder og håndværkere, så vi sikrer, at det der er tegnet, også er det der bliver udført.

Vores organisation er bygget op af både fastansatte medarbejdere og eksterne konsulenter, der bliver en integreret del af holdet. Begge typer kandidatansøgninger er velkomne.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte direktør Christoffer Flintholm på 5033 7000.

Ansøgningsfrist er den 15. oktober.

Send din ansøgning til jkr@officelab.dk. Vi behandler løbende ansøgningerne og forventer at holde samtaler i uge 43.

Officelab, Skæringvej 88-100, 8520 Lystrup

Kilde: https://www.faod.dk/jobs/arkitekt-med-passion-for-at-gaa-mod-stroemmen/
Annonce
Annonce

Nodeskrivning med Sibelius

kursus

Skriv noder i professionel kvalitet til arrangement, udgivelser og undervisning

Læs mere
Henter jobs...