Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 29 november 2018

TONEMESTER

Mungo Park i Allerød

MUNGO PARK SØGER TONEMESTER

Mungo Park i Allerød søger en dygtig og erfaren tonemester, da vores nuværende tonemester efter mange år hos os, nu har valgt at søge nye udfordringer.
Hos Mungo Park dækker jobbet som tonemester over en vifte af lydrelaterede opgaver: fra lyddesign på teatrets produktioner til ugentlige opsætninger og nedtagninger samt afvikling af forestillinger i vores repertoire i Allerød og på turné. Det er samtidig tonemesterens ansvar at sørge for vedligehold og udvikling af teatrets lydtekniske udstyr.

Du indgår i et mindre team med 4 faste kollegaer; en belysningsmester, en scenemester, en all-round tekniker og en produktionsleder. Hertil kommer et antal løsere tilknyttede tekniske medarbejdere.

Jobbet indeholder følgende hovedområder:

1. Produktion
2. Teknisk afvikling og forestillingsledelse
3. Lydteknisk ansvarshavende 4. Andre tekniske opgaver

I produktionsforløb arbejder tonemesteren typisk i prøvelokalet tæt sammen med det kunstneriske hold som lyddesigner. I spilleperioder vil der være tale om forestillingsafvikling samt deltagelse i tekniske skift mellem vores egne forestillinger i repertoiret eller gæstespil udefra. Disse opgaver finder sted i Allerød såvel som på vores eksterne samarbejdsscener samt i eksternt prøvelokale i hovedstadsområdet. Herudover vil der være kortere turnéperioder.

Der vil være mulighed for, at tonemesteren på længere sigt vil indgå i planlægning og produktion af podcastformater i Mungo Parks nye udviklingsprojekt, ”Mungo Park Lyt”, som i den indledende fase dog vil eksekveres af den afgående tonemester.
Som ensembleteater lægger vi vægt på, at vores nye kollega vil være med til at videreudvikle det fælles fundament, som vores organisation bygger på. Vi har igennem en årrække opbygget en effektiv og dynamisk metode til at skabe godt teater. Det betyder, at vi alle arbejder konstruktivt og løsningsorienteret, også i pressede situationer.
Vi lægger vægt på, at du: • Er fagligt dygtig, enten med en relevant lydteknisk uddannelse, eller anden solid erfaring på området. • Har gode samarbejdsevner og til tider er villig til at arbejde udenfor eget fagområde. • Er selvstændigt arbejdende og i stand til at tilrettelægge eget arbejde så effektivt som muligt med størst muligt udbytte. • Er nysgerrig og ansvarlig med en kreativ og innovativ tilgang til udfordringerne. • Har indgående kendskab til programmering og afvikling i Q-lab 3, samt Yamaha QL1 mixerpulte.
Vi tilbyder:

• Et job, hvor store udfordringer og krav om effektiv produktion går hånd i hånd med spændende opgaver i et kreativt fællesskab.

• Dygtige og engagerede kollegaer, der brænder for at forløse teatrets kunstneriske ambitioner i velfungerende teams. • En dynamisk organisation, hvor du har indflydelse på og medansvar for kvaliteten i teatrets produktioner.

• Løn ifølge overenskomst mellem Teknisk Landsforbund og Teatrenes Interesse Organisation/Dansk Teater.¨

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1.2.19.
Vi skal have din ansøgning senest 29. november 2018.
Vi behandler alle ansøgninger fortroligt.
På baggrund af de indsendte ansøgninger udvælger vi et antal kandidater til samtaler, som vil ligge i uge 49.

Ansøgninger med CV sendes til job@mungopark.dk. Mærk emnefeltet: ”Tonemester”.

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til produktionsleder Bjarne Jørgensen på ovenstående e-mail.
Vi ønsker at være en mangfoldig og rummelig arbejdsplads, og derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Med venlig hilsen Mungo Park

ENSEMBLE

Mungo Park er et ensembleteater. Teatret og ensemblet består af få udvalgte mennesker, og det stiller krav om engagement og ildhu. På Mungo Park forventes det, at alle arbejder for teatrets bedste. Fordi vi tror på, at teatrets bedste er publikums bedste. Og publikum er de vigtigste mennesker i teatret, – og vores eksistensberettigelse. De kollegiale forhold blandt alle teatrets personalegrupper er vigtigt for os. Vi giver stor tillid og gensidig forståelse til arbejdet i ensemblet.

ET REPERTOIRETEATER

Mungo Park er et repertoireteater. Det vil sige, at en forestilling bliver i repertoiret så længe, vi synes, den er værd at spille og så længe, publikum har lyst til at komme at se den. Gode forestillinger er typisk i vores repertoire i årevis. Dårlige forestillinger lever til gengæld et meget kort liv. Vi afvikler mange forestillinger. I de seneste sæsoner har vi spillet omkring 200 forestillinger i Allerød og 120 forestillinger på turné pr. år. Det tal kan vokse yderligere i fremtiden. Men grundlæggende laver vi en aftale med publikum: Vi tager ansvar for, at der er teater, der spiller i Allerød hver uge, og vi tager ansvar for, at det er noget, vi synes er godt. Derudover kan man møde os på turnéer i Danmark og udlandet.

TURNÉ

Teatret er opkaldt efter en opdagelsesrejsende. Og vi tager også på opdagelse i både ind- og udland. I princippet er alle Mungo-forestillinger turnéforestillinger. De skal kunne pilles ned og sættes op igen mange gange i forskellige rum.
Mungo Park er interesseret i at have nysgerrige medarbejdere, der hele tiden udvikler sig, fagligt såvel som personligt.

 

Annonce
Annonce

Bliv bedre til at sælge


26 novOdense
28 novEsbjerg

Forhandling, prissætning og salg for musikere

Læs mere
Henter jobs...