Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 7 december 2018

Afdelingsleder

Kultur- og Sundhedscenter InSide og Hammel Bibliotek

Ny afdelingsleder til Kultur- og Sundhedscenter InSide og Hammel Bibliotek
Vil du være med til at udvikle biblioteker og kulturhuse i Favrskov Kommune?

Da kulturhusets tidligere leder har fået nyt job, mangler vi en leder, der kan stå i spidsen for hus og bibliotek i det daglige. Måske er det dig? Vi tilbyder et attraktivt lederjob med både drift og udvikling. Du får desuden opgaver på kulturområdet i øvrigt.

Om os

Kultur- og Sundhedscenter InSide er det største kulturhus i Favrskov Kommune. Kulturhuset indeholder foruden bibliotek sundhedscenter, værksteder, sale, mødelokaler samt bortforpagtet café, restaurant og bowlingbaner. Som afdelingsleder er du overordnet ansvarlig for hele huset, men har kun personaleansvar for bibliotek og kulturhus. Der er 7 medarbejdere. Du er desuden ansvarlig for en biblioteksfilial i Ulstrup. Favrskov Bibliotekerne består desuden af biblioteker i Hinnerup og Hadsten. Begge steder er bibliotekerne beliggende i kulturhuse. Du kommer til at indgå i en ledergruppe, der består af de tre afdelingsledere fra henholdsvis Hammel, Hinnerup og Hadsten. Gruppen refererer til kultur- og fritidschefen, der ligeledes er bibliotekschef.

Opgaver

Som afdelingsleder i Kultur- og Sundhedscenter InSide skal du både kunne håndtere konkrete driftsopgaver, samarbejde med sundhedscenter, caféforpagter og husets mange brugere. Det er vigtigt, at du, som lokal leder, er til stede og kan styrke og udvikle de mange berøringsflader til lokalsamfundet, koordinere de forskellige funktioner i huset og samtidig være med til at sikre det tværgående samarbejde til de øvrige biblioteker og kulturhuse, så vi kan udnytte synergieffekterne mellem biblioteker og kulturhuse på tværs. Som leder for Hammel Bibliotek kommer du til at deltage i udviklingen af bibliotekerne, ligesom du forventes at deltage i den daglige drift. Vi forventer desuden, at du er med til at løse opgaver mere bredt på kulturområdet f.eks. i forhold til kulturaftaler og regionale kultursamarbejder.

Hvem er du?

Vi søger en stærk og engageret person, der:

  • mestrer balancen mellem udvikling og drift samtidig med, at du har fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • ser muligheder i at udvikle bibliotekernes og kulturhusenes opgaveportefølje
  • er inddragende og formår at samarbejde tæt med foreninger, sundhedscenter og en bred vifte af frivillige
  • har dokumenteret ledererfaring; herunder personaleansvar og gerne lederuddannelse

Personlige kompetencer:

  • er resultat- og samarbejdsorienteret
  • bedriver ledelse tæt på og følger op, hvor det er nødvendigt
  • er initiativrig og visionær
  • er tydelig i sin kommunikation – både internt og eksternt
  • er motiverende og tillidsskabende

Vi tilbyder:

  • en attraktiv arbejdsplads i en vækstkommune med et rigt kultur- og foreningsliv
  • veldrevne biblioteker og kulturhuse med høj grad af brugertilfredshed
  • engagerede og kompetente medarbejdere
  • en hverdag med både udviklings- og driftsopgaver
  • budget- og personaleansvar i eget hus.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Der er tale om en fuldtidsstilling 37 timer/uge. Løn i henhold til gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kultur- og fritidschef Ulla Egeberg, ueg@favrskov.dk, tlf. 28 10 13 69, eller læs mere om stillingen i job- og personprofilen.
Samtale
Vi holder 1. samtalerunde den 13. december og 2. samtalerunde den 20. december 2018.

Ind imellem samtalerne gennemføres personlighedstest og tilbagemelding herpå.

Tiltrædelse forventes 1. februar 2019 eller snarest mulig.

Søg jobbet

Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job.
Ansøgningsfrist
07-12-18

Søg jobbet

Vores organisering

Hvis du søger job hos Favrskov Kommune, kan det være godt at vide, hvordan organisationen er bygget op. Læs mere om vores interne organisering her.

Mød en medarbejder

Vi er mange forskellige medarbejdere i Favrskov Kommune – og alle gør på hver deres måde Favrskov til et dejligt sted at bo og arbejde. Mød en række medarbejderne, der fortæller mere om Favrskov som arbejdsplads..

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/311829/ny-afdelingsleder-til-kultur-og-sundhedscenter-inside-og-hammel-bibliotek
Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...