Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 6 december 2018

Redaktør

Kristeligt Dagblad, KBH

Redaktør til vidensportaler om tro og etik

Kristeligt Dagblad driver landets største portaler om religion, tro og etik. Avisens digitale redaktion er kendt i branchen for nyskabende og prisvidende digitalt indhold om livets helt store spørgsmål.
Nu søger Kristeligt Dagblad en ambitiøs redaktør med stærke faglige og digitale kompetencer til at stå i spidsen for indhold og udvikling af portalerne etik.dk, religion.dk og kristendom.dk.

Det er et attraktivt og væsentligt job i et innovativt digitalt miljø med stor frihed og med flere muligheder for at præge og kvalificere den offentlige samtale om helt centrale religiøse, etiske og kirkelige spørgsmål.

Redaktøren har ansvaret for mere end 25 fagredaktører og eksterne skribenter, som leverer artikler, analyser og andet materiale til portalerne. Dertil kommer en digital debatredaktør
og en praktikant. Avisens vidensportaler om tro og etik er meget benyttede i folkeskolen og på landets gymnasier som kildesamlinger og læringsmateriale.

Det bliver en væsentlig opgave for den nye redaktør at forbedre den del af indholdet, som benyttes i uddannelsessystemet. Derudover ønsker Kristeligt Dagblad især at styrke arbejdet med etiske problemstillinger og med religionsmødet med alt fra opbygning af videns-stof til etablering af eksterne samarbejder og projekter, der kan tiltrække fondsmidler.

Redaktøren skal have solid viden inden for teologi, religion, religionspædagogik, moralfilosofi eller tilsvarende. Dokumenteret erfaring med videnformidling, digital kommunikation og søgemaskineoptimering er også vigtigt. Arbejdet kræver overblik og gode evner til samarbejde.
Og så skal redaktøren kunne finde sig til rette i et mediehus, hvor værdierne udspringer af kristendommen, og hvor tro, etik og eksistens er nøgleord for alt, hvad der arbejdes med på
tværs af afdelingerne lige fra avisen på tryk over de mange digitale formater til forlagets bogudgivelser.

Arbejdstid er 37 timer om ugen. Arbejdsstedet er på avisens digitale medier i København, hvor der er højt til loftet, smil på læben og højskolesang hver fredag.

Send din ansøgning til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, att.: Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager på ansoegning@k.dk mærket ”Redaktør til vidensportaler”, så vi har den senest torsdag den 6. december 2018 kl. 12.00.

For yderligere spørgsmål kontakt udviklingschef Morten Thomsen Højsgaard på tlf.: 40 17 84 16 eller digital redaktør Stinne Andreasen på tlf. 41 74 18 49.

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7773
Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din karriere som musiker

Læs mere
Henter jobs...