Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 25 februar 2019

Administrativ leder

Bemærk dette job ikke har en ansøgningsfrist.

Maltfabrikken i Ebeltoft

Maltfabrikken i Ebeltoft søger administrativ leder

Snart åbner et af Danmarks mest nyskabende kultur- og erhvervsmiljøer i Ebeltofts 150 år gamle Maltfabrik. Vil du være med til at sætte dit fodaftryk, være limen i fællesskabet og brænde for stærk koordinering og administration af et internationalt fusionsprojekt drevet af engagement, dedikation og energi ?

OM MALTFABRIKKEN

Maltfabrikken i Ebeltoft er skabt af ildsjæle ud fra stærke værdier og tårnhøje ambitioner. I den 5.000 m2 store fabrik mødes kultur, erhverv og offentlig service i nye fusioner. Vi bliver værter for ca. 400.000 gæster om året, hundredevis af kulturarrangementer/events og hjemsted for en række af stærke lokale, nationale og internationale aktører. Maltfabrikken bliver rugekasse og platform for områdets iværksættere og Djurslands erhvervsturisme. Vi vil gennem nytænkning, nysgerrighed og sammenhold danne grobund for vildskab og madkundskab, viden og rock’n’roll, kærlighed og kontanter, kreativitet og skaberkraft.

DEN ADMINISTRATIVE LEDER

Du bliver en vigtig og synlig halvdel af et loyalt og dynamisk ledelsesteam sammen med Maltfabrikkens direktør. Du er derfor i stand til både at supplere, assistere samt træde i direktørens sted, når dette er nødvendigt. Som en del af Maltfabrikkens ledelse har du en afgørende rolle i at opbygge og drifte en sund, velfungerende og innovativ kulturfabrik. Ledelsen har sammen med bestyrelserne en central rolle i at udarbejde og eksekvere den fremadrettede strategiske udvikling af Maltfabrikken.

DIN PROFIL

Vi forventer, at du har minimum 5 års erfaring fra en administrativ ledende stilling og evner kompleks projektledelse i en dynamisk virkelighed.

  • Du er løsningsorienteret og alles ’go-to-person’
  • Du formår at favne bredt og er helhedstænkende
  • Du har erfaring med økonomistyring, budget og regnskab
  • Du har dokumenteret erfaring fra ledende stillinger i kultursektoren
  • Du er handlekraftig, selvstændig og har forretningssans
  • Du er superkoordinator, der nyder at have svar på det meste
  • Du trives med både rutineprægede og udviklingsorienterede opgaver
  • Du evner at gå forrest i opbygningen af en stærk organisation og agere som rollemodel

DIT ARBEJDSSTED

Dit primære arbejdssted vil være Maltfabrikken i Ebeltoft, men du kan forvente at skulle arbejde på andre lokaliteter, når arbejdet tilsigter det.

DINE ARBEJDSOPGAVER

  • Kompleks projektledelse og strategisk udvikling
  • Overordnet ansvar for budgetplanlægning, økonomi- og aktivitetsstyring samt budgetopfølgning
  • Ansvarlig for lejere, og nøgleperson for interne og eksterne samarbejdspartnere og aftaler
  • Sekretariatsbetjening, HR-ansvarlig, løn- og personaleadministration
  • Kalenderstyring, intern koordinering, administration på tværs af fabrikken
  • Kommerciel optimering, herunder udvikling af aktiviteter/projekter og indtægtsdækket virksomhed

Arbejdstiden er i udgangspunktet 37 timer, men jobbet kræver stor fleksibilitet og vil i perioder betyde lange arbejdsuger. Løn forhandles efter kvalifikationer. Tiltrædelse snarest.

For yderligere oplysninger om stillingen skal du kontakte direktør Kristian Krog, kk@nymalt.dk, tlf.: 22626431. 

Ansøgning med CV skal sendes som en samlet pdf til direktør Kristian Krog – kk@nymalt.dk  

 

Annonce
Annonce

Perfect pitch

kursus
23 aprKøbenhavn
9 majAarhus

Prissætning, forhandling og salg/booking for freelancemusikere

Læs mere
Henter jobs...