Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 29 oktober 2018

Adjunkt til TV- og Medie­tilrettelæggelse

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX), KBH

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole søger en dygtig underviser med flair for koordinering.

Vil du være med til at uddanne fremtidens talenter inden for tilrettelæggelse og konceptudvikling? Har du erfaring med udvikling, produktion og tilrettelæggelse af visuelle produktioner til forskellige platforme og kunder/seer? Har du didaktisk indsigt og lyst til at udvikle dig fagligt i et dynamisk samspil med studerende og kolleger på tværs af fagområder?

Så er jobbet som underviser og koordinator på dmjx måske noget for dig.

Dine primære opgaver vil være at:

  • koordinere og medvirke til at udvikle teamet og uddannelsen
  • gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter
  • lave spændende og engagerende undervisning
  • lave kvalitetssikring af uddannelsens videngrundlag
  • godkende studerendes udlandsophold, merit m.m
  • lave skemaplanlægning og ansættelse af gæsteundervisere
  • have ansvar for uddannelsens studieordning, fagbeskrivelser og evalueringer

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Stor erfaring med udvikling, produktion og tilrettelæggelse af visuelle produktioner til forskelligartede platforme, f.eks. flow-tv, web, SoMe
  • Erfaring med at undervise og omsætte teoretisk viden til praksisorienteret læring
  • Erfaring med redigering og/eller optagelse
  • Erfaring med projektledelse
  • Dyb indsigt i dramaturgi, tilrettelæggelse, manus- og konceptudvikling
  • Relevant uddannelse som eksempelvis Tv- og Medietilrettelægger, journalist, fotojournalist, Cand. comm., producer eller instruktør. Og gerne suppleret med en kandidat, master eller ph.d uddannelse.
  • Mindst 5 års erfaring som selvstændig eller ansat i de brancher, som vi uddanner vores studerende til
  • Behersker engelsk på højt niveau i skrift og tale

Vi tilbyder et spændende undervisnings- og udviklingsmiljø, som er præget af kreative og engagerede studerende og kollegaer. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø med spændende arbejdsopgaver, plads til selvstændigt arbejde, medindflydelse og mulighed for tværfagligt samarbejde og faglig udvikling.

Du har får mulighed for at følge med i internationale strømninger inden for relevante fagområder.

Om TV- og Medietilrettelæggelse

Uddannelsen er professionsrettet med en virkelighedsnær profil. Vi samarbejder aktivt med branchen i forhold til undervisnings-og udviklingsprojekter, og de studerende er i lønnet praktik i firmaer og organisationer som eksempelvis DR, TV2, Nordisk Film og TV, Metronome, Koncern Tv, Novo Nordisk og Røde Kors. Vi ønsker os derfor en person med et godt professionelt netværk, som kan skabe konkrete udviklings- og forskningsprojekter i samarbejdet med branchen og andre eksterne interessenter.

Vores studerende skal både i deres praktik og som dimittender kunne varetage komplekse processer og løse en bred vifte af arbejdsopgaver i mediebranchen.

Du bliver en del af et team på 6 personer, der står for at videreudvikle uddannelsen og skabe et inspirerende studiemiljø, og som danner fagligt fællesskab med højskolens andre uddannelser. Du vil samtidig indgå i højskolens tværfaglige viden- og udviklingssamarbejder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og ønskes besat senest pr. 1. januar 2019.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Aflønningen vil derudover afhænge af dit kompetenceniveau med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter principperne i ”Ny løn”. Det primære ansættelsessted er Emdrup.

Såfremt du ikke er lektorbedømt, vil du indgå i et 4-årigt adjunktforløb, iht. højskolens stillingsstruktur, med henblik på at opnå bedømmelse som lektor.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte områdechef for visualisering, kreativitet og design, Henrik W. Jørgensen, på tlf. 20 95 09 37.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes til stillinger@dmjx.dk mrk. ”Adjunkt til TVM” senest mandag den 29. oktober 2018 kl. 9.

Send os ikke personfølsomme oplysninger. Hvis du bliver indkaldt til samtale, skal du medbringe dokumentation for uddannelse, erhvervserfaring m.v.

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Samtaler
Samtaler forventes, i videst muligt omfang, afholdt torsdag den 8. november og tirsdag den 13. november 2018.

Om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) uddanner fremtidens talenter inden for bl.a. journalistik, reklame, design, foto, kom¬mu¬ni¬ka¬tion og medieledelse – og videreuddanner dem, der allerede arbejder inden for områderne.

DMJX samarbejder med ledende uddannelsesinstitutioner over hele verden samt med virksomheder og organisationer for at sikre uddannelser, der er praksisnære og målrettet en verden i forandring. Desuden huser DMJX flere videnscenterfunktioner og bedriver forskning inden for de områder, der undervises i.

DMJX har domicil i både Aarhus og København og har omkring 2000 indskrevne fuldtids¬studerende, knap 2.000 deltidsstuderende/kursister hvert år, 165 fuldtidsansatte undervisere og forskere, administrativt personale samt et større antal eksterne undervisere.

Læs mere om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på: www.dmjx.dk

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7606
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...