Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 januar 2019

Admini­strator

20 t/uge

DON GNU, Århus

DON GNU søger administrator

I DON GNU har vi travlt. Vi søger derfor en ny medarbejder, der har lyst til at være en del af den administrative daglige drift. Du vil som administrator få et stort ansvar og skulle varetage en bred vifte af arbejdsopgaver i et kompagni under rivende udvikling.

DON GNU er et kunstnerisk samarbejde, der fokuserer på dans og fysisk teater på scene og i film. Vi producerer én større forestilling om året, og er samtidig et af Danmarks mest turnerende kompagnier med næsten 100 forestillinger og events om året i både ind- og udland.

Dine vigtigste opgaver:

Du vil få det overordnede ansvar for administration og økonomiopfølgning og vil bl.a. varetage følgende opgaver:

* Administrative opgaver i forhold til daglig drift og planlægning

* Regnskab og budgetopfølgning

* Lønadministration

* Fakturering

* Ønskeligt også bogføring, alt efter kvalifikationer

* Kontakt til bevilgende myndigheder

* Kontraktforhandlinger i samarbejde med producent og turnéansvarlig

* Sparring med den kunstneriske ledelse, såvel som kompagniets producent og PR-ansvarlige

Om dig:

Du skal først og fremmest have økonomisk og regnskabsmæssig indsigt og flair. Du skal både kunne arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med de øvrige ansatte, der består af både administrativt, kunstnerisk og teknisk personale. Kendskab til teaterbranchen er ikke en forudsætning. I stedet sætter vi pris på, at du er et ansvarsfuldt menneske med det gyldne overblik – både det menneskelige og det økonomiske – også når aktivitetsniveauet er højt.

Vi glæder os til at få en ny medarbejder, som kan blive en del af udviklingen af vores fantastiske kompagni.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 20. januar Samtaler vil finde sted 29.-30. januar

Ansættelsesform: Stillingen er en fast stilling på 20 timer ugentligt. Løn efter kvalifikationer og aftale.

Tiltrædelse: 15. februar eller hurtigst muligt derefter

Arbejdssted: Vi har kontor på Bora Bora – Dans og Visuelt Teater i Aarhus Ansøgning og cv sendes til: info@dongnu.dk mrk ‘administrator’

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til kunstnerisk leder Kristoffer Louis Andrup Pedersen på 2556 4204 eller gnu@dongnu.dk.

Læs mere om DON GNU på dongnu.dk

Annonce
Annonce

PROPELLERHEADS REASON

kursus

 – kom godt i gang

Læs mere
Henter jobs...