Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 19 november 2018

Arkitekt­praktikanter

DISSING+WEITLING architecture

Praktikant foråret 2019:
Vil du lære af nogle af landets dygtigste arkitekter?  

DISSING+WEITLING architecture søger arkitektpraktikanter, som har lyst til at arbejde med koncepter, skitsering og modellering på alt fra brodesign til bæredygtige boligkoncepter.

DISSING+WETILING architecture har opgaver i Danmark og mange andre dele af verden, og porteføljen omfatter broer, hovedsæder for internationale virksomheder, nye boligområder, infrastrukturprojekter og renovering af kulturinstitutioner og –arv.

Vi tilbyder vores praktikanter en alsidig hverdag med god mulighed for at tilegne sig nye færdigheder, og samtidig bruge egne kompetencer. Måske interesserer du dig for arkitekturens anatomi og udtryksformer? For materialer og modeller? Måske brænder du for urbane løsninger? Eller er opslugt af at designe verdens bedste arbejds- eller bomiljø? I praktikperioden får du plads til både at afprøve dine egne ideer og arbejde på mere bundne opgaver i tæt samarbejde med tegnestuens erfarne arkitekter.

Vi arbejder i Rhino, 3ds Max, SketchUp, AutoCad, Revit og Adobe – og i fysiske modeller med 3D-plotter og laserskærer. Dertil kommer digitale modeller i VR.

Vi forventer, at du kan starte i februar og være hos os i mindst 5 måneder. Og vi byder naturligvis både på frokost, kaffe, kage og praktikløn.

DISSING+WEITLING architecture beskæftiger +45 engagerede arkitekter, og holder til i et åbent kontormiljø på Islands Brygge. Vi har et højt ambitionsniveau og et hyggeligt socialt arbejdsmiljø. Virksomheden er grundlagt på en unik designtradition, der udspringer af Arne Jacobsens tegnestue og er samtidig kendt for sine fremtidssikrede byggerier samt højteknologiske bro- og tunnelløsninger. Pt. har vi travlt med flere store hotel- og erhvervsbygninger, renoveringer, byudviklingsprojekter og en lang række broer og infrastrukturprojekter i alle skalaer.

Lyder det som noget for dig, kan du sende en ansøgning, dit CV og portfolio til interns@dw.dk

Læs mere om DISSING+WEITLING architecture på dw.dk

Annonce
Annonce

PROPELLERHEADS REASON

kursus

 – kom godt i gang

Læs mere
Henter jobs...