Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 december 2017

Assistenter

Løntilskudsstillinger 

KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Køge

Har du lyst til at arbejde med kunst i offentlige rum?

Assistenter søges til ansættelse i løntilskud til kunstfagligt arbejde på KØS Museum for kunst i det offentlige rum

Vi søger to kunsthistorikere eller akademikere med beslægtede kvalifikationer til at deltage i det kunstfaglige arbejde med museets samling og udstillinger.

KØS Samlingen rummer en omfattende og nationalt set helt enestående samling af skitser, modeller og andre typer forarbejder til den store mængde vidt forskellige kunstværker, der er placeret rundt omkring i offentlige rum i Danmark. Arbejdet i samlingen består af opgaver, der giver vigtig viden om fundamentale museumspraksisser vedrørende erhvervelser, registrering, formidling og kunsthåndtering. F.eks. registrering af nyerhvervelser.

Udstillingsarbejdet vil knytte sig til museets kommende udstillinger, der på forskellig vis omhandler overvejende samtidskunst i offentlige rum. Arbejdet vil omfatte researchopgaver, diverse former for formidling, kontakt til samarbejdspartnere mv.

Arbejdet på KØS vil give et helt unikt indblik i hvad kunst i offentlige rum er for en størrelse, hvad der sker indenfor feltet lige nu, og hvilke praksisser, processer og udfordringer, der er forbundet med kunstprojekter, når de optræder permanent eller midlertidigt f.eks. i byrum eller i velfærdssamfundets institutioner.

Assistenten vil få en introduktion til kunsthåndtering og mulighed for at arbejde værknært med museets samling. Interesse for kunst i offentlige rum, naturlig nysgerrighed og grundighed samt varsomhed med kunstværkerne og generelt kendskab til it og research er vigtige forudsætninger.

De to stillinger tænkes indledt med virksomhedspraktik, hvorefter de kan overgå til løntilskudsstillinger.

Henvendelse snarest og senest tirsdag den 12. december. Ansættelse forventes pr 1. januar.

Ansøgninger samt eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen bedes rettet til

Lene Bøgh Rønberg

Museumsinspektør, ph.d.

Email: lbr@koes.dk

KØS
Nørregade 29
DK 4600 Køge
t: +45 56 67 60 20
d: +45 56 67 60 48

www.koes.dk
se aktuelle udstillinger

Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om at optræde live

Læs mere
Henter jobs...