Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 25 maj 2018

Belysnings­mester

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater søger en belysningsmester til fastansættelse per 1. august 2018.

Arbejdsopgaver

Som belysningsmester arbejder du i et spændende miljø, hvor du sammen med interne og eksterne samarbejdspartnere har ansvar for lyssætning til teatrets prøver og forestillinger.

Som belysningsmester er du i samarbejde med scenemester, producent, scenografisk produktionsleder og kostumier ansvarlig for den enkelte produktion efter retningslinjer fra den tekniske og kunstneriske ledelse herunder kommunikation og dialog internt i afdelingen for så vidt angår lys, lyd, video, teknik, økonomi og planlægning.

I samarbejde med afdelingens leder forestår du registrering af alt lysteknisk udstyr og har ansvar for, at udstyret holdes i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Dette gælder naturligvis også for alt der produceres.

Du fungerer som bindeled i arbejdet med lysdesign på produktioner i tæt samarbejde med lysdesigner, scenograf, instruktør og sceneteknik. Du har derfor en vigtig kommunikerende rolle, da du også skal sikre et tilfredsstillende informations-flow til formænd, produktionsmænd og andre sceneteknikere, så de kan udføre de forskellige arbejdsopgaver.

Kvalifikationer

Stillingen forudsætter at du har et indgående kendskab til lyssætning, lysdesign og sceneteknik.

Du har formentlig en håndværksmæssig baggrund som f.eks. elektriker eller en uddannelse inden for det scenetekniske område.

Du er fuldt fortrolig med gængse it-værktøjer og har gode engelske sprogkundskaber i skrift og tale.

Du har gode samarbejdsevner, er selvstændig og har solid erfaring med ledelse. Du betragter ledelse som en naturlig del af dit daglige arbejde og som en del af ledelsesopgaven holder du hvert år medarbejderudviklingssamtaler i samarbejde med den øvrige sceneledelse. Du vil ligeledes indgå i en større ledelsesgruppe i sceneteknisk afdeling.

Du skal være med til at sikre rammerne for en åben og konstruktiv dialog i egen gruppe og med relevante samarbejdspartnere.

Det forventes, at du kan bevare overblikket i pressede situationer og tage rettidige beslutninger med respekt for den helhed beslutningerne indgår i.

Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en selvstændig og ansvarsfuld stilling i et spændende miljø der byder på stor afveksling.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår sker efter individuel aftale.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til chef for lys, lyd & video Tommy Larsen på telefon 25 51 78 85.

Ansøgning

Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen”  senest fredag den 25. maj 2018. Send venligst en motiveret ansøgning og et cv.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Læs mere om Det Kongelige Teater på www.kglteater.dk

SØG STILLING

Annonce
Henter jobs...