Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 22 januar 2017

Biblioteks­assistent

Barselsvikariat

Høje Gladsaxe Bibliotek

Biblioteksassistent – barselsvikariat

Høje Gladsaxe Bibliotek søger en biblioteksassistent til et 10 ugers barselsvikariat 20. februar – 30. april 2017.

På Høje Gladsaxe Bibliotek er et 10 ugers barselsvikariat ledigt.

Høje Gladsaxe Bibliotek er en del af Gladsaxe Bibliotekerne, som består af et hovedbibliotek og fire filialer. Du vil primært være tilknyttet Høje Gladsaxe Bibliotek, men vagter i andre filialer kan forekomme.

Høje Gladsaxe er et socialt boligområde, hvor der er mange forskellige nationaliteter. Gladsaxe Kommune arbejder målrettet mod at skabe ”social balance” og det er lokalbiblioteket en del af.

Du kommer til at være en del af et lille team på 5 personer, hvor vi er på fornavn med mange af vores besøgende, og hvor vi er sammen om at få idéerne, løse opgaverne og udvikle biblioteket.

Dine primære arbejdsopgaver bliver vagtdækning i et livligt et-rums bibliotek.

Vores ønsker til dig

Vi ser gerne, at du:

  • har lyst til at tage ansvar.
  • arbejder systematisk, struktureret og er god til at bevare overblikket.
  • har flair for IT, da du evt. skal være bindeled mellem Høje Gladsaxe Bibliotek og kommunens IT support afdeling.
  • Er uddannet som biblioteksassistent eller har erfaringer fra andre biblioteker.
  • Er robust og kan betjene, samt yde god service overfor alle slags brugere.
  • Er fleksibel og omstillingsparat, da du sagtens kan komme til at have vagt i et andet hus.
  • Har humoristisk sans.

Alt det praktiske

Vikariatet er på 37 timer om ugen – med 1-2 aftenvagter om ugen til klokken 18.15 og vagt hver 3. weekend. Lønnen følger den gældende overenskomst.

Vikariatet løber fra 20. februar – 30. april 2017.

Vil du vide mere?

Sidder du inde med spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte filialleder Martin Timmermann Andersen 39 57 64 53 eller bibliotekar Tanja Clausen 39 57 54 52.

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag senest 22. januar 2017. Ansættelsessamtalerne finder sted i uge 5.

Søg jobbet

Kilde: jobnet.dk
Henter jobs...