Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 januar 2017

Blæksprutte

Karens Minde Kulturhus

Karens Minde Kulturhus er på udkig efter dig, der skal holde styr på lokaleudlejningen

Er du vores nye blæksprutte, der er god til at administrere og lytte til kundernes behov, så kan du blive en del af et dynamisk kulturhus.

JOBBET OMFATTER:

Vores udlejning af lokaler til kurser, møder, fester, konfirmationer mv. udgør en stor del af husets indtægtsgrundlag. Du bliver et af kulturhusets ansigter udadtil, da du kommer til at stå for vores udlejning, i form af administration af kundernes ønsker og behov, fremvisning af lokaler, opsøgende arbejde mv. Du skal derfor være god til at tale med folk, og spotte hvad de ønsker, og se muligheden for yderlige salg. Du er også med til at klargøre og tjekke op på lokalerne, tage imod kunderne, udlevere nøgler, hjælpe med teknikken mv., og så er du også en del af teamet, når der afvikles koncerter og andre kulturelle arrangementer.

VI FORVENTER:

  • At du er administrativ stærk, systematisk og kan holde styr på mange bolde på samme tid
  • Ikke er bange for at tage fat og får afsluttet opgaverne med høj kvalitet
  • At du mestrer de basale programmer i Office-pakken, og en fordel hvis du kan flere
  • At du er med til at udvikle dit eget arbejdsområde samt Kulturhuset generelt

VI TILBYDER:

30 timers arbejdsuge fordelt på 4 eller 5 arbejdsdage. Tiltrædelse er den 01.03.17.

Den primære arbejdstid ligger i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 19.00, men der vil også være aktiviteter udenfor dette tidsrum samt i weekender.

LØN:

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med 3F for driftsassistenter i Københavns Kommune. Der er tilknyttet en pensionsordning.

Information:

Ansøgningsfristen er søndag den 15.01.17 og din ansøgning med CV mailes til:
ansoegning@kmkulturhus.dk. Mærk ansøgningen i emnefeltet med ”lokaleudlejning”.

Der holdes samtaler i uge 4.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kulturhusets leder,
Flemming Jørgensen på mobil: 50 94 34 94.

Om Karens Minde Kulturhus:

Karens Minde Kulturhus er en charmerende kulturoase i idylliske omgivelser blot 5 km fra Rådhuspladsen. I Karens Minde Kulturhus kan du opleve mange spændende koncerter og arrangementer, samt nyde en lækker frokost i vores hyggelige café. Du kan også leje kulturhusets stemningsfyldte lokaler til møder, kurser, generalforsamlinger, konfirmationer, fødselsdage, bryllupper osv. Karens Minde Kulturhus er et foreningsdrevet hus, der har en driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

Du kan læse mere på: kmkulturhus.dk.

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

Gratis karrieretjek for DMF medlemmer

coaching Løbende optag Øst for Storebælt Skype Vest for Storebælt
Henter jobs...