Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 januar 2019

Byvandrer / rundviser

Deltid

Politimuseet, KBH

 

Politimuseet søger byvandrer / rundviser (deltidsstilling)

København, Rigspolitiet, Politimuseet

En rundvisning på Politimuseet og byvandringer i lokalmiljøet er en stor kulturel oplevelse, der giver et indblik i politiets spændende historie og kulturelle betydning. Vi kommunikerer og synliggør politiets historie gennem faglig viden og bringer derfor forskellige autentiske perspektiver i spil for på den måde at give vores besøgende en særlig oplevelse og indblik i politiet.

Om jobbet
Vi formidler dansk politis historie med udgangspunkt i unikke genstande, autentiske kriminalsager og historiske begivenheder. Du indgår i Politimuseets medarbejdergruppe, som organisatorisk hører under Rigspolitiets Kommunikationsafdeling. Herunder er du en del af et stærkt fagligt miljø.

Din arbejdsopgave er at afholde byvandringer i lokalmiljøet og rundvisninger på Politimuseet, hvor det er vigtigt, at du kan målrette og faciliterer den enkelte byvandring/rundvisning, således at den besøgende får en unik oplevelse og indsigt i politiets historie. Du har ansvar for at skabe den gode oplevelse for forskellige grupper og besøgende, gennem en faglig og autentisk byvandring eller rundvisning.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant faglig baggrund. Ideelt set er du politiuddannet. Frem for alt har du erfaring med formidling, samt et stort kendskab til politiets historie og politiorganisationen som helhed. Du kan fortælle fængslende og levende, så dit publikum fanges af fortællingen.

Som person er du serviceorienteret med et udadvendt og friskt væsen. Din arbejdsform er opsøgende og imødekommende. Du ser det som en naturlig del af jobbet at opbygge gode relationer, især til Politimuseets besøgende. Du har en fleksibel indstilling til arbejdet og er villig til at yde en ekstra indsats, når det kræves.

Ansættelsesforhold

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til relevant overenskomst. Timetallet vil være varierende, alt efter hvor mange byvandringer/rundvisninger der forekommer.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Politimuseet, Fælledvej 20, 2200 København N. Dine rundvisninger vil finde sted på Politimuseet. Byvandringerne vil foregå i området omkring Politimuseet.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte museumsleder Frederik Strand på tlf. 40 97 16 21 eller strand@politimuseum.dk. Han træffes telefonisk alle hverdage i tidsrummet mellem kl.10.00-12.00. Du finder mere generel information om politiet på www.politi.dk og om politimuseet på www.politimuseum.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du oploade dit eksamensbevis. Du skal oploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde samtaler den. 21. januar 2019.

Ansøgningsfrist: 16. januar 2019
Søg stillingen

Rigspolitiet
Rigspolitiet er dansk politis øverste myndighed, som har til opgave at formulere strategier, understøtte arbejdet i politikredsene og koordinere politiets arbejde på landsplan. Rigspolitiet er organiseret i fire overordnede områder: Politiområdet, Koncernstyring, Koncern IT og Koncern HR.

Ledelsesmæssigt er der fokus på udvikling af alle ansatte, både professionelt og menneskeligt. Vi samarbejder på tværs af organisationen om at løfte kvaliteten og understøtte politiets kerneopgaver. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vores daglige sparring med hinanden er en forudsætning for, at vi skaber gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt på i morgen.

Kilde: https://politi.dk/job-i-politiet/ledige-stillinger/jobbeskrivelse?jobId=RP05207
Annonce
Annonce

Pro Tools

kursus

Godt i gang med Pro Tools

Læs mere
Henter jobs...