Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 11 juni 2018

Cellolærer til at opbygge cello som fag

Vallensbæk Musikskole

Cellolærer, initiativtager, projektmager, mulighedsfinder
søges til at udbrede det glade musikbudskab i Vallensbæk Kommune

Musikskolen i Vallensbæk søger en person, som kan være med til at videreudvikle, forny og udbrede vores musiktraditioner i Vallensbæk Kommune.

Cello og strygergruppen

Vi søger en person, som først og fremmest har lyst til at opstarte cello som fag på Vallensbæk Musikskole. Det vil i starten betyde et ekstra stykke arbejde med at gøre opmærksom på sig selv og sit fag på skolerne. Derudover betyder det soloundervisning af ca. 3 elever eller holdundervisning på Vallensbæk Musikskole. Det vil også være naturligt at indgå i et samarbejde med vores violin- og bratchlærer om strygersammenspil.

Musik i Vallensbæk Kommune

Vi leder også efter en person som samtidig har lyst til at kigge efter andre muligheder i samarbejder på tværs af institutioner, foreninger og skoler her i kommunen.

Musikskolen har eksempelvis et tæt samarbejde og kontakt med skolerne, og hvis man kan se dem selv, er der ofte mange gode muligheder.

Samarbejder på tværs i musikskolen

Du vil også indgå i et samarbejde med musikskolens andre lærere, elever, kor, orkestre og ensembler, hvor der vil være mange muligheder for at samarbejde.

Faglig udvikling og kollegialt samarbejde og sparring

Derudover har vi et lærerkollegie på musikskolen, som mødes ca. 10-12 gange årligt onsdage ml. 12-14, og det er både faggruppemøder i en mindre gruppe, planlægning, og fælles møder som blandt andet handler om pædagogisk faglig udvikling, vidensdeling, samarbejde og sparring.

Musikskolearrangementerne

Der skal påregnes en del tid i løbet af en sæson til arrangementer, hyttetur og koncerter. Dette planlægges efter aftale med sin faggruppe og leder. Helt konkret forventes der hjælp til disse projekter det kommende år, som er fastlagte:

  • 3. kl. Musikskolebesøg: 12+13/9 2018 ml. 08 – 13
  • Åbent Hus: 13/9 kl. 18 – 21
  • Sommerkoncert: 24/5 2019 kl. 13-22.

Fakta

Ansættelsens størrelse er som udgangspunkt 5/37 efter gældende overenskomst på musikskoleområdet.
Undervisningsdag: Onsdage eller torsdage
Ansættelse fra 1/8 2018.
Samtale: Torsdag 21/6, alternativt Fredag 22/6

Ansøgning med en kort beskrivelse af dig og cv skal Vallensbæk Kommunes rekrutteringssystem via dette link: http://www.vallensbaek.dk/job og senest mandag 11/6 2018 kl. 09.00.

Evt. oplysninger om stillingen og musikskolen kan fås ved henvendelse til Musikskoleleder Jens Seneberg Nielsen på tlf. 47 97 47 51 eller 24 88 98 86. www.vallensbaek.dk/musikskolen

 

Annonce
Annonce

KUNSTNERISK UDVIKLINGSARBEJDE


7 sepKøbenhavn

EFTERUDDANNELSESKURSUS PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM MED DMF RABAT!

Læs mere
Henter jobs...