Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 24 februar 2019

Digital designer

BEC, Roskilde

Digital designer til nyt UX- og designteam

Har du evnerne og ideerne til, hvordan det kreative design af bankernes selvbetjeningsløsninger skal se ud? Fanger du nye trends, kan du omsætte dem til spændende og brugervenlige brugerinterfaces – og afstemme dem med bankerne og deres kunders behov? Kunne du tænke dig at blive en del af et af landets mest ambitiøse SAFe setup’s? Synes du – ligesom vi – at agil udvikling er det eneste rigtige? Vi søger en digital designer til et nyt UX- og designteam.

Du skal være med til at udvikle BEC’s fremtidige designstandard
Du bliver en del af et lille, nyetableret UX- og designteam, der får ansvaret for udvikling af BEC’s designstandard. Opgaverne strækker sig fra design af selvbetjeningsløsninger til bankernes kunder til – på lidt længere sigt – også at designe IT-løsninger til bankernes rådgivere. Det nye team bliver en del af afdelingen Digital Bank med fire agile teams, der udvikler net- og mobilbankløsninger til bankerne. Som digital designer i det nye team, skal du være med til at udvikle optimalt design til IT-løsninger i den digitale bank på tværs af kanaler, og du er nøglepersonen, når det gælder kreativt design af brugerinterface. Du skal løse designopgaverne i tæt samarbejde med udviklingsteams, bankrepræsentanter, slutbrugere og UX-kolleger i designteamet.

Du skal bl.a. arbejde med at:

  • Konceptualisere IT-løsninger fra idé til implementering – fx via udvikling af mockups og prototyper før endeligt design
  • Definere den grafiske brugeroplevelse for pengeinstitutternes kunder gennem udvikling og optimering af det grafiske design på BEC’s nye web og app grænseflader
  • Være i dialog og sparring med interne og eksterne samarbejdspartnere om opgaverne – herunder fx designbureauer
  • Udvikle og vedligeholde BEC’s designsystem

Hvem er du?
Du er kreativ, idérig, løsningsorienteret og trives med tæt samarbejde og sparring på tværs. Du er god til at tænke i nye baner og suger til dig af nye ideer og erfaringer fra både erfarne kolleger og nye trends i tiden.

Vi forventer, at du:

  • Er BSc i Design, Computer science eller har en tilsvarende teoretisk baggrund
  • Har erfaring som UI-designer fra en tilsvarende stilling
  • Har erfaring med at bruge moderne værktøjer til udvikling og dokumentation af dine løsninger – fx i InVision, Sketch, UXpin eller andet
  • Er up-to-date med de seneste trends og teknikker på området
  • Har forståelse for og fokus på konsistens og detaljer
  • Er vant til at samarbejde med forskellige interessenter
  • Evner at kommunikere klart og enkelt både visuelt, på skrift og verbalt
  • Udover dansk også kan begå dig sikkert på engelsk, så du uden problemer kan samarbejde med danske og polske kolleger i BEC

En særlig arbejdsplads
I Digital Bank er vi en god blanding af udviklere, testere, forretnings- og systemarkitekter. Vi er organiseret i selvstyrende scrum teams med en product owner og scrum master for hvert team. Digital Bank er en del af det agile setup i BEC, der er organiseret efter SAFe rammeværket med 62 teams, fordelt i otte agile release trains. Vi har et rigtig godt arbejdsklima, hvor vi har fokus på faglighed og kundernes behov. Omgangstonen er uformel, og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi har desuden en velfungerende personaleforening med et spændende udvalg af klubber og aktiviteter.

Søg jobbet
Har jobbet fanget din interesse, og kan du se dig selv som BEC’er, så glæder vi os til at få din ansøgning og CV. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Laursen på tlf.: 46382354. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning, og meget gerne også eksempler på dit arbejde, hurtigst muligt og senest den 24. februar 2019.

BEC er it-partner for en lang række pengeinstitutter og andre aktører i den finansielle branche. Vi gør kundernes ambitioner mulige ved at rådgive samt udvikle og drive it-løsninger, som kan dække deres totale behov for it. It-løsningerne spænder bredt fra mobil- og netbank til en komplet capital markets-platform.

Vi er 800+ BEC’ere, som dyrker en uformel og dedikeret kultur, hvor vi sætter pris på at udfordre os selv og hinanden. Sammen er vi på en spændende agil rejse, der gør os i stand til hurtigt at komme fra idé til løsning.

Søg stillingen

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1017&ProjectId=67384&DepartmentId=8731&MediaId=59
Annonce
Henter jobs...