Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 januar 2017

Digital kommunikatør med visuel flair

Digitaliseringsstyrelsen

Digital kommunikatør med visuel flair søges
Danmark har netop fået en ny regering, og med den har Finansministeriet fået både en finansminister og en minister for offentlig innovation. I Koncernkommunikation, som er placeret i Digitaliseringsstyrelsen, udvikler vi de kommunikationskanaler, som bruges til at formidle både den overordnede politiske dagsorden og de driftsopgaver, der løses i Finansministeriets departement og styrelser.

Finansministeriet har mange forskellige målgrupper, og den digitale kommunikationsopgave er derfor både kompleks, udfordrende og sjov. Lige nu er vi i gang med projekter, der skal munde ud i en ny koncernfælles webplatform og et nyt koncernfælles intranet. Begge lanceres i 2017.

Vi søger en dygtig digital kommunikatør, som vil bidrage til, at institutionerne kommer til at udnytte det fulde potentiale i begge de nye løsninger, og som har lyst til at arbejde med både tekst, billeder og video.

Dine opgaver

Det er nyt, at Koncernkommunikation hjælper koncernens institutioner med at lave indhold til de platforme, vi stiller til rådighed. Du får derfor stor indflydelse på, hvordan opgaven skal defineres, så vi får skabt mest mulig værdi for både redaktører og slutbrugere. Vi forestiller os, at du fx skal udvikle fælles koncepter, facilitere, at der bygges nyt indhold, og finde veje til, at koncernen bliver bedre til at dele dette indhold.

Du skal evne at skabe indhold, som kan bruges på tværs af kanaler som web, intranet, sociale medier og nyhedsbreve. Du skal også gerne kunne bidrage med at visualisere fagligt stof, fx ved at udvikle infografikker, bygge temasider og lave videoguides. Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer i Koncernkommunikation og få hyppig kontakt til alle Finansministeriets institutioner.

Hvem er du?

Du er kommunikationsuddannet og må gerne være nyuddannet, hvis du har relevant erfaring med dig fra studiejobs. Du skal være flittig, samarbejdsorienteret og ambitiøs, og så forestiller vi os også, at du:

  • har forstand på målgrupper og kan lave målrettet webkommunikation
  • kan drive processer, definere og udbrede fælles koncepter, retningslinjer mv.
  • skriver perfekt dansk, har grafisk flair og evner at omsætte fagligt stof til god formidling
  • har erfaring med CMS, film- og billedredigering og andre digitale værktøjer
  • er imødekommende, serviceminded og giver en ekstra hånd med, når det gælder.

Vores intranet kører på SharePoint, og vores kommende webplatform vil blive bygget på Umbraco, så hvis du har erfaringer med disse, er det en fordel (men ikke et krav).

Om os

I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 200 ansatte, der hver dag går på arbejde for at gøre en forskel for den enkelte dansker. Vi skaber digitale relationer mellem borgere, virksomheder og det offentlige med klare resultater. Vores it-løsninger er i dag kerneløsninger i borgere og virksomheders kommunikation med det offentlige.

Vi har et mål om at blive Danmarks bedste styrelse. Vi sætter barren højt og har et klart fokus på kompetence- og karriereudvikling. Vi har travlt, men vi har en uformel omgangstone og har altid tid til at samarbejde og hjælpe hinanden.

Du bliver en del af Koncernkommunikation – en relativt ny enhed bestående af medarbejdere, som på forskellig vis bidrager til Finansministeriets samlede kommunikationsindsats. Læs mere på www.digst.dk/kom

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten med mulighed for individuel forhandling.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte digital projektleder Ulrik Andersen (5087 6604/ulgan@digst.dk) eller digital rådgiver Helle Vigsø Poulsen (4178 2484/hevip@digst.dk).

Ansøgning

Vil du søge stillingen, så klik ind på www.digst.dk, og send din ansøgning via vores online system senest 15. januar 2017.

Digitaliseringsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Digitaliseringsstyrelsen er i front for et mere digitalt offentligt Danmark, der effektiviserer og frigør ressourcer samt moderniserer servicen til borgere og virksomheder. Digitalisering er et stærkt og afprøvet redskab, som kræver nytænkning, dialog og mod – samt et stærkt samarbejde mellem staten, kommunerne og regionerne. Digitaliseringsstyrelsen står i spidsen for, at denne store omstilling lykkes.

Kontaktperson

Ulrik Andersen
Hovednummer: 50876604

Arbejdsgiver

Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1301 København K
Danmark

Søg jobbet

Kilde: jobnet.dk
Annonce
Henter jobs...