Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 september 2018

Digital marketing­koordinator

Musikkens Hus i Aalborg

Digital marketingkoordinator
Musikkens Hus i Aalborg har på få år udviklet et stærkt brand som koncertvirksomhed. Vi søger nu en dygtig digital marketingkoordinator, der i samarbejde med husets marketingafdeling kan være med til at styrke husets brand gennem stærk og målrettet udført marketing.

Har du et indgående SoMe kendskab – særligt facebookannoncering? Brænder du for digital markedsføring og kan du tænke kommercielt, når du skal markedsføre koncerter til de rette målgrupper og gennem de helt rigtige kanaler? Så er du måske vores nye digitale marketingkoordinator.

Dine arbejdsopgaver

Du skal arbejde med vores hjemmeside (Umbraco), nyhedsbrev, SEO, Google Analytics og Google Adwords, ligesom du skal kunne bruge Facebook, Instagram og Linkedin som kommercielle værktøjer.

Derudover skal du arbejde i vores billetsystem med oprettelse af nye arrangementer, udsendelse af div. links og overvåge det løbende salg. Du vil blive det centrale kontaktpunkt til vores billetudbyder Ticketmaster.

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med Adobe programmerne Indesign og Photoshop.

Din profil

Måske er du nyuddannet. Måske har du 2-3 års erhvervserfaring. Vigtigst er det, at du har et kommercielt mindset og vil trives godt i en dynamisk kulturinstitution.

Du skal kunne arbejde struktureret ud fra faste deadlines og have et fagligt ståsted, der er præget af kvalitet, seriøsitet og gåpåmod.

Du vil referere til husets Marketing Manager, der sammen med Programchefen har det overordnede ansvar for marketingafdelingen.

Stillingen er på 18 1/2 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt.

Hvis ovenstående passer på dig, så send din ansøgning og dit CV, der dokumenterer dine stærke faglige kompetencer, dine erfaringer og din personlighed til ansoeg@musikkenshus.dk

Ansøgningsfrist 17.09.18 kl. 10.00.

Eventuelle spørgsmål rettes til Programchef Jeppe Uggerhøj ju@musikkenshus.dk eller tlf. 6020 3130

Kilde: https://www.musikkenshus.dk/om-musikkens-hus/musikkens-hus/profil/job-i-musikkens-hus/digital-marketingkoordinator/
Annonce
Annonce

Pro Tools

kursus

Godt i gang med Pro Tools

Læs mere
Henter jobs...