Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 december 2018

Digital redaktør

Planetarium, KBH

Digital redaktør

I rummet findes der ikke op eller ned.

Strategien for en relancering af Planetarium er klar – vi mangler blot en stærk digital formidler, der kan være med til at føre Planetarium ind i en ny tidsalder – digitalt. Vores forretningsområder og målgrupper favner bredt fra skoler til internationale virksomheder, så du skal mestre at målrette forskellige formidlingsbudskaber. Vores væsentligste platforme er web, nyhedsbrev, Instagram og Facebook.

Vi brænder for at dele vores viden og begejstring for astronomi og rumfart med alle danskere og ikke mindst turister fra hele verden. Vi er beæret over hver dag at beskæftige os med nogle af de helt store og eksistentielle spørgsmål i livet, og arbejder for at skabe øget bevidsthed om vores eksistens på Jorden og i Rummet. Hvordan opstod der liv? Findes der liv andre steder? Hvordan ender det hele? I alt hvad vi laver søger vi at berige og bevæge vores gæster med oplevelser om rummets utrolige dimensioner.

Vi er en lille organisation, som hver dag arbejder tæt sammen om at bringe Planetarium ind i en ny æra. Vi har igennem godt et år arbejdet målrettet for at skabe en nødvendig turnaround for vores snart 30-årige institution forenden af Sankt Jørgens Sø.

Det er essentielt for os, at du som person:

  • Er god til at samarbejde på tværs af organisationen
  • Har humor
  • Har lyst til at løse mangfoldige arbejdsopgaver
  • Sætter en ære i at gøre dig umage, og altid er klar til at yde en ekstra indsats for ”holdet”

Det er ikke en forudsætning, at du er uddannet inden for naturvidenskab, men vi ønsker, at du som vores kommende digitale redaktør:

  • Har solid erfaring med digital kommunikation på tværs af platforme
  • Er uddannet inden for kommunikation eller journalistik
  • Mestrer mangfoldige discipliner inden for digital formidling
  • Kan målrette en historiefortælling på tværs af digitale platforme
  • Er skarp til at formulere dig på skrift
  • Altid har fokus på brugeroplevelsen
  • Har stærke visuelle kompetencer ift. design og billedvalg

En af dine første opgaver bliver at planlægge og effektuere en relancering af vores hjemmeside, nyhedsbrev, Instagram og Facebookprofil.

Ansøgning og CV sendes til job@tycho.dk – ansøgningsfrist onsdag 12. december 2018 kl. 12.

Vi forventer at gennemføre interview og kontraktforhandling i december 2018.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Mette Broksø Thygesen på 30 11 88 77 eller mbt@tycho.dk.

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7827
Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...