Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 januar 2018

Digital redaktør

30 timer pr/uge

Kultur & Bibliotek i Gentofte Kommune

 Kultur & Bibliotek i Gentofte Kommune søger en skarp og initiativrig digital redaktør.

Stillingen er placeret i afdelingen Kultur og Oplevelser på Gentofte Hovedbibliotek, hvor vi arbejder med kulturelle aktiviteter i en lang række formater: Foredrag, kunstudstillinger og arrangementer for alle målgrupper i samarbejde med kollegerne på Gentoftes biblioteker, lokale kulturinstitutioner og borgergrupper.

Om Jobbet

Din centrale opgave er som webredaktør på Gentofte Bibliotekernes fælles hjemmeside genbib.dk. Du skal sørge for, at der er en synlig redaktionel linje, som skabes i god dialog med de mange medarbejdere på hovedbiblioteket og de fem bydelsbiblioteker, der alle er lokalt forankrede kulturhuse. Du sørger for, at sitet altid er opdateret med nyheder, arrangementer, inspirationsartikler og stærk formidling af bibliotekernes mange tilbud og ressourcer – noget skriver du selv, meget skal du hente hos kolleger.

Du sørger også for, at der er en god brugeroplevelse af genbib.dk og dets funktioner, som indbefatter forskellige snitflader til fagsystemer såsom bibliotekssystemet. Du er kontaktperson til DBC og DDB, som står for den landsdækkende centrale drift af bibliotekernes hjemmesider, og herunder genbib.dk, i samarbejde med en bibliotekar, der også arbejder med dette. Du vil også blive en del af et regionalt netværk af webredaktører. Du er derudover en drivkraft i arbejdet med kampagner for de e-ressourcer, som biblioteket abonnerer på.

Gentofte Bibliotekerne arbejder løbende med at optimere brugeroplevelsen af bibliotekernes selvbetjeningsløsninger – både digitalt og i biblioteksrummene. Det vil også være et primært fokusområde i jobbet, hvor du samarbejder tæt med bibliotekernes IT-afdeling samt med kolleger fra bibliotekerne om digitale projekter i bibliotekerne. På nogle af disse projekter er du tovholder, på andre vil du skulle indgå i en arbejdsgruppe.

Som digital redaktør understøtter du også arbejdet med arrangementsformidling og branding af Gentoftes kulturtilbud på kommunikationsfronten, og du bidrager til Gentofte Kommunes mange brede kulturevents med din faglighed – i tæt samarbejde med dine kolleger.

Din profil

Du har en relevant kommunikations- eller it-uddannelse, så du både har faglig indsigt i kommunikation og IT. Vi forestiller os, at du har minimum 2-3 års erhvervserfaring – og gerne erfaring fra biblioteks- eller kulturområdet.

Som person er du initiativrig, opsøgende, vedholdende og god til at samarbejde med kolleger med meget forskellige fagligheder.

Herudover har du:

  • Et digitalt mindset og IT-teknisk flair
  • Skabt gode resultater med webformidling
  • Erfaring med søgemaskineoptimering
  • Gerne erfaring med Drupal og Wordpress
  • Evnen til at kommunikere korrekt og engagerende på skrift
  • Stærk visuel sans og erfaring med billedbehandling og visuel kommunikation
  • Erfaring med strategisk kommunikation og herunder brug af sociale medier

Derfor skal du vælge os

Du bliver en del af Kultur og Oplevelser, som består af 14 engagerede og dygtige medarbejdere med meget forskellige fagligheder. Vi arbejder med alt fra samtidskunst og lokalhistorie til kreative workshops og samskabelse med engagerede borgere. Vi har en humoristisk og varm omgangstone i afdelingen, og vi samarbejder på kryds og tværs.

Arbejdsstedet er det smukke Gentofte Hovedbibliotek i Hellerup. Bibliotekerne i Gentofte har, ud over Danmarks højeste udlån pr. indbygger, også over 700.000 besøgende om året.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 30 timer, og ønskes besat senest pr. 1. marts 2018.

SØG STILLINGEN

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om Ny Løn. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest samt privat straffeattest.

Vi forventer at afholde to samtalerunder: Første runde d. 24. og 25. januar, anden runde d. 29. januar. Der vil indgå en lille opgave i forbindelse med anden samtalerunde.

Kontaktperson

Anna Tolstrup Jensen (Direkte)
Hovednummer: 39985805

Arbejdsgiver

Gentofte Kommune
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
Danmark

Kilde: Jobnet.dk
Annonce
Annonce

Fotoredigering i GIMP

kursus

Lær at redigere billeder til dit pressemateriale

Læs mere
Henter jobs...