Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 november 2018

Dirigent

Cæciliekoret, KBH

Cæciliekoret søger ambitiøs dirigent

Er du

Passioneret og rutineret i klassisk korledelse
I stand til at udvikle og forme stemmer og løfte koret til nye højder
En dygtig akkompagnatør med korledererfaring
Interesseret i at engagere dig i vores kor – både musikalsk og socialt
Begejstret og humoristisk anlagt

Vi kan tilbyde

Et ambitiøst blandet klassisk kor med godt socialt fællesskab og et velfungerende frivilligt organisatorisk apparat
Ansvar for at tilrettelægge vores musikalske program inkl. koncerter og udenlandsrejser i samarbejde
med bestyrelsen
Honorar for korprøver og koncerter – ikke til at leve af, men et supplement til andre indtægter

Lidt om os

Vi er et dygtigt og engageret klassisk kor, der holder til i Ansgar Kirke på Mågevej 33 i København NV. Vi synger hver torsdag fra kl. 19.00 til 22.00.
Vi er 23 sangere fordelt på sopran, alt, tenor, bas. Vi sætter det musikalske niveau højt, og vi glemmer
ikke at hygge os med en øl efter kor eller en god fest. Vi afholder typisk en stor koncert med orkester
hvert andet år og en rejse til udlandet hvert andet år. Derudover synger vi ca. 3-4 a cappella koncerter
årligt.

Musikalsk er den klassiske kormusik vores hjemmebane, hvor vi til stadighed udforsker den store,
smukke danske sangskat og større klassiske værker fra musikhistorien. Men vi udfordrer gerne os selv og tager fat i, for os, vovede områder som f.eks. svensk folkemusik eller akustisk sang.
Vi har længe arbejdet i dybden med at skabe en dynamisk og klangrig intonation, og vi lægger stor vægt på, at en koncert med Cæciliekoret både er en fryd for øret og en stemningsfuld oplevelse.

Ansøgning

Er du interesseret i stillingen, eller har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores
formand Henrik Stade på tlf.: 2991 3487. Du kan også se og høre mere på vores hjemmeside
www.caeciliekoret.dk

Ansøgning med CV og egne visioner for koret kan sendes til formand@caeciliekoret.dk

Ansøgningsfrist er den 18-11-2018. Vi udvælger efter fristen tre kandidater til hver sin prøvegang i januar 2019 sammen med hele koret, hvorefter vi træffer beslutning om, hvem der skal være vores nye dirigent fra februar 2019.

Annonce
Annonce

Gratis karrieretjek for DMF medlemmer

DMF SUPPORT

For alle medlemmer

Læs mere
Henter jobs...