Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 februar 2018

Drifts- og vedligeholdelses­tekniker

Korsbæk på Bakken

Drifts- og vedligeholdelsestekniker til Korsbæk på Bakken

Er du elektriker, tømrer eller lign. med ”hænderne rigtigt skruet på”, har elektrisk og håndværksmæssig interesse og erfaring samt handlekraft og godt humør? Så er du måske vores nye kollega, som skal være med til den fortsatte drift af Korsbæk på Bakken – Dyrehavsbakkens unikke Matador miljø, hvis indretning og interiør er som taget ud af 1930’ernes og 1940’ernes Danmarkshistorie!

Ansvar for vedligeholdelse og reparationer I den tekniske afdeling i Korsbæk er vores primære drift- og vedligeholdelsesansvar de eksisterende bygninger samt udendørsarealerne.

Dine primære opgaver:

  • Service, kontrol og forebyggende vedligehold af bygningerne i Korsbæk by
  • Vedligeholdelse og service af ventilationsanlæg, div. køkkenudstyr samt restauranternes inventar
  • Daglige gårdmandsopgaver såsom fejning og græsslåning samt generel vedligehold af udenoms arealerne
  • Optimering af teknisk udstyr, installationer og energiforbrug
  • Reparationer af anlæg og udskiftning af reservedele
  • Kontakt til eksterne håndværkere og reparatører ved større vedligeholdelses- og installationsopgaver samt bestilling af maskindele

Arbejdstider:

  • Stillingen er på gennemsnitlig 30 timer per uge.
  •  Udenfor Bakkesæsonen vil den gennemsnitlige arbejdstid være 25 timer om ugen fra kl. 8.00 – 13.00 i hverdagene.
  • I Bakkesæsonen skal du være indstillet på forskellige arbejdstider fordelt på alle ugens dage.
  • Der er ikke mulighed for ferie i sæsonen. Ferie afholdes fortrinsvist udenfor sæsonen.

Din profil:

  • Du skal have en god teknisk forståelse og erfaring med at udføre reparationer og vedligeholde maskiner og teknisk udstyr.
  • Vi forestiller os, at du har en relevant faglært uddannelse som f.eks. tømmer, maler, elektriker eller en mekanisk uddannelse
  • Som person er du positiv, målbevidst, selvmotiverende, ansvarsbevidst og besidder evnen til at arbejde fokuseret og struktureret.
  • Du skal trives med at arbejde selvstændigt, men samtidig være en del af et team, hvor tæt dialog og samarbejde har høj prioritet.
  • Du er fleksibel – både med hensyn til arbejdstider og på tværs af fagområder.
  • Du trives i en mindre organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Skriftlig ansøgning sendes til drifts- og restaurationschef Nicolai Fabian i Korsbæk på Bakken på nf@korsbaek-bakken.dk senest den 15. februar 2018. Yderligere oplysninger kan fra den 8 januar 2018 indhentes hos drifts- og restaurationschef Nicolai Fabian på telefon 3062 5949 alle hverdage kl. 12.00-14.00. Alle indkomne ansøgninger behandles medio/ultimo februar 2018.

Om Korsbæk på Bakken

Korsbæk på Bakken er en lille by med gader og stræder omkranset af bygninger og facader hentet ud af tv-serien med interiører, dekorationer og rekvisitter tro mod Matador-universet helt ned i detaljen. Her kan man opleve den helt særlige stemning fra Lise Nørgaards klassiker i de tematiserede restauranter, byens bar, butikker og seværdigheder, genopleve musikken og møde nogle af de kendte karakterer fra Korsbæk i skikkelse af engagerede skuespillere.

Vi er en familiedrevet virksomhed, der ud over Korsbæk på Bakken ejer og driver 3 spil, 9 kørende forlystelser samt Cirkusrevyen og 4 restaurationer i forlystelsesparken Dyrehavsbakken nord for København. Vi deltager selv aktivt i den daglige drift.

Åbningsdage i sæson 2018

Fredag den 23. marts – mandag den 2. april

Lørdag den 7. – søndag den 8. april

Lørdag den 14. – søndag den 15. april Lørdag den 21. – søndag den 22. april

Herefter alle dage i perioden

Torsdag den 26. april – 2. september

Fredag den 7. – søndag den 9. september

Fredag den 14. – søndag den 16. september

Fredag den 12. – søndag den 21. oktober

Fredag den 23. – søndag den 25. november

Fredag den 30. november – søndag den 2. december

Fredag den 7. – søndag den 9. december

Fredag den 14. – søndag den 16. december

Fredag den 21. – lørdag den 22. december

Kilde: jobnet.dk
Annonce
Annonce

Mastering i din DAW

kursus
10 marAarhus
9 aprKøbenhavn

Få bedre finish til din musik.

Læs mere
Henter jobs...