Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 september 2018

Dyrskuechef

Det Fynske Dyrskue

Dyrskuechef til Det Fynske Dyrskue

Brænder du for planlægning og gennemførelse af store projekter og events for et bredt publikum, får du her en unik mulighed for at arbejde med dette fokus. Det Fynske Dyrskue er en stor folkelig begivenhed, hvor land og by hvert år i juni mødes i en festlig og uhøjtidelig ramme – midt i hjertet af Odense.

”Vi leder efter en projektchef, der kan se udfordringen i at løfte en af Fyns største events ind i fremtiden i et nyt setup med Eventforeningen”, fortæller formand for Fynsk Landbrugs Eventforening, Torben Lyngsøe Povlsen.

Mere om stillingen

Som Dyrskuechef træder du ind i en stilling, hvor du får ansvaret for at planlægge og gennemføre Det Fynske Dyrskue med reference til bestyrelsen i Fynsk Landbrugs Eventforening. Det betyder, at du har det ledelsesmæssige og økonomiske ansvar for eventen, herunder at sælge standpladser, lave aftaler med diverse leverandører, offentlige myndigheder, private samarbejdspartnere, frivillige hjælpere, øvrige ansatte og andre interessenter, der er uundværlige i afviklingen af dyrskuet. Skal du have succes, er det derfor vigtigt, at du kan skabe gode relationer til mange forskellige mennesker og herunder involvere og begejstre dine interessenter.

Det vil ligeledes være dit ansvar at videreudvikle og arrangere Dyrskuets Fødevaremarked, som de senere år har været under stor udvikling.

Personlige og faglige kompetencer

  • du har erfaring med organisering af større events eller andre lignende projekter, og er ikke bange for selv at tage fat i de praktiske opgaver
  • du er udadvendt og en naturlig netværker, der har god erfaring med at sælge
  • du har forretningsmæssigt og økonomisk overblik
  • det er naturligt for dig at arbejde struktureret, og du er vant til at prioritere og planlægge dine og andres indsatser
  • du er opfølgende i forhold til mål og deadlines, og har ansvaret for den løbende afrapportering til Eventforeningens bestyrelse
  • du har et stærkt lys i øjnene, og går gerne selv forrest i forhold til at skabe retning og sammenhold blandt Dyrskuets deltagere, medhjælpere og ansatte

Det vil selvfølgelig også være en fordel, hvis du interesserer dig for landbrug og fødevareproduktion, men det er ikke et ubetinget krav.

Vi tilbyder

en spændende og udfordrende fuldtidsstilling med stor frihed, hvor du selv er med til at planlægge fordelingen af din indsats, dog må du forvente at første halvdel af året er mest intenst arbejdsmæssigt. Du får en arbejdsplads stillet til rådighed, men har også mulighed for at arbejde ud fra eget kontor. Ansættelsen sker i regi af Fynsk Landbrugs Eventforening.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fmd. Torben Lyngsøe Poulsen på tlf. +45 4027 2755. Stillingen søges ved at sende din ansøgning og CV på mail ag@centrovice.dk. Der er ansøgningsfrist d. 15.september, samtaler forventes afholdt i uge 38+39. Tiltrædelse i løbet af efteråret 2018.
Fynsk Landbrugs Eventforening er en forening ejet af Centrovice og Patriotisk Selskab i fællesskab.  Formålet med foreningen er at være arrangør af den årlige begivenhed Det Fynske Dyrskue.

Kilde: http://detfynskedyrskue.dk/dyrskuechef-til-det-fynske-dyrskue/
Annonce
Annonce

Booking – sådan gør du!

kursus
1 oktOdense
3 oktEsbjerg

Kom i gang med at skaffe jobs!

Læs mere
Henter jobs...