Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 9 november 2018

ER DU VORES NY STUDENTER­MEDHJÆLPER?

7-10 timer pr.uge

LAIKA, Kbh. K.

LAIKA er en tegnestue i Nyboder i midten af København, specialiseret i arbejds- og læringsmiljøer.
Vi har grundet travlhed brug for en eller to dygtige studentermedhjælpere, begge 7-10 timer om ugen.

 Om os:

LAIKA er et hold bestående af både arkitekter, designere og kommunikatører, og vi har hjemme i baghuset til Bygningskulturens Hus i Nyboder midt i København. Vi er alle Space Commanders; vi skaber brugerinvolveret rumdesign med fokus på strategisk udnyttelse af rum. Vi arbejder primært med arbejdspladsindretning og hjælper kunden med at klarlægge og manifestere både deres virksomhedskultur, værdier og branding.

Vi er eksperter i at involvere både ledelse og medarbejdere, afdække behov og designe optimale, inspirerende, æstetiske og funktionelle arbejdsrum. Sammen med kunden kommer vi frem til et konceptuelt design med fokus på intern branding, og oftest er det også os, der står for den endelige indretning med møbel- og farvevalg samt implementering. Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver for kunder som bl.a. LEGO, Novo Nordisk og NETS.

Som arbejdsplads har vi fokus på det gode fællesskab, hvor alle udvikler sig fagligt og hvor der plads til sjov, hygge og at have det rart – både i og uden for arbejdstiden.

Om dig:

Du er, bygningsdesign-, arkitekt- eller designstuderende (el. lign.), gerne med bred interesse for design, brugerinddragelse og kommunikation. Det er en nødvendighed, at du fungerer godt i samarbejde.

Dine opgaver vil spænde bredt, men det er særligt vigtigt, at du mestrer Adobe-pakken, Excel, SketchUp, AutoCAD og gerne også Rhino. Dertil er det en fordel med et godt grafisk øje til opsætninger, ikondesign mm.

Vi ser helst, at du har afsluttet din bachelor og har mindst 1,5 år tilbage af dit studie. Der er stor forståelse for, at studiet kræver tid og arbejde, men omvendt håber vi, at du er fleksibel op til deadlines osv. Lønnen ligger på 130 kr. i timen.

What to do:

Kontakt Thit Ejstrup-Christensen på tec@laika-rumdesign.dk.

Vedhæft dit CV og nyeste portfolio og fortæl, hvad du interesserer dig for, hvad du vil og hvorfor du vil passe godt ind hos LAIKA.

Besøg også gerne vores hjemmeside for info og film om, hvordan vi arbejder og hvad vi tror på: www.laika-rumdesign.dk

Ansøgningsfrist: 9. november 2018

Vi glæder os til at høre fra dig!

Annonce
Henter jobs...