Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 november 2017

Erfaren digital projektleder

Kræftens Bekæmpelse, KBH

Erfaren digital projektleder til Dialog & Digital fundraising

Brænder du for at lave engagerende og effektfuld digital marketing og fundraising? Har du erfaring med at styre store, digitale kampagner og projekter i mål med succes? Vil du arbejde på de største fundraisingkampagner i Danmark? Så vil vi meget gerne have du søger stillingen som digital projektleder! 

Om os 

Afdelingen Fundraising & Medlemmer i Kræftens Bekæmpelse har ansvaret for at fundraise størstedelen af de penge, som skal finansiere arbejdet inden for vores tre hovedområder: Forskning, forebyggelse og patientstøtte. Da Kræftens Bekæmpelse kun modtager 3 pct. af vores indtægter fra det offentlige, er fundraising afgørende for, at vores høje aktivitetsniveau kan fortsættes.
Du kommer til at arbejde i Dialog og Digital Fundraising-teamet, hvor vi er en god blanding af digitale specialister og projektledere, der har ansvaret for Kræftens Bekæmpelses digitale fundraising.

Om stillingen 

Du bliver som projektleder ansvarlig for at drive den digitale indsats i forhold til kommunikation og fundraising på en række af vores nuværende og kommende fundraising platforme, som omfatter bl.a. Knæk Cancer, Støt Brysterne m. fl.

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

  • Indgå i det digitale fundraising team som den primære kontakt til udvalgte kampagner og projekter
  • Projektledelse – fra udvikling, over eksekvering til evaluering
  • Kampagneeksekvering på tværs af vores digitale kanaler
  • Mindre digitale udviklingsprojekter i forbindelse med kampagner og aktiviteter
  • Deltagelse i produktionen af mindre digitalt indhold, som f.eks. elementer til SoMe

Om dig 

Du har en videregående uddannelse som cand.merc. eller lignende. Med dig bringer du praktisk erfaring fra min. 5 års erfaring med udvikling og eksekvering af digitale fundraising eller marketing kampagner – meget gerne fra bureausiden.

Du har en stærk passion og veludviklet sans for at skabe effektiv digital kommunikation, som engagerer modtageren og samtidig bidrager til opfyldelsen af de strategiske mål og fastlagte KPI’er. Du er særdeles kompetent, når det handler om projektledelse, digital kampagneudvikling og eksekvering af digitale aktiviteter.

Vi forventer, at du brænder for opgaverne og arbejder kvalitetsbevidst, struktureret og med fokus på at nå ambitiøse mål. Du er nytænkende og ser muligheder i det meste – og evner samtidig at skelne de gode ideer fra de dårlige.
Du har gennemslagskraft og skaber respekt omkring din person på alle niveauer. Du har stærke samarbejdsevner og trives med at arbejde tæt sammen med projektdeltager i og uden for det digitale team.

Kendskab til at arbejde med fundraising er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder 

Vi tilbyder en spændende stilling med engagerede kolleger på en arbejdsplads, hvor du er med til at gøre en forskel. Arbejdsmiljøet er godt og humoristisk med fokus på at få noget fra hånden og skabe resultater. Arbejdsugen er gennemsnitligt 37 timer inklusiv betalt frokostpause, og arbejdstiden er fleksibelt tilrettelagt. Herudover har vi kantine- og frugtordning, velfungerende idræts- og kunstforeninger, og så er arbejdstiden naturligvis røgfri.

Du får løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og relevant faglig organisation.

Ansættelsen

Du vil referere til Søren Anthon Buhl, chef for Dialog & Digital fundraising.

Mere information 

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Anthon Buhl på sbuhl@cancer.dk eller på 35 25 76 30.

Ansøgning og ansøgningsfrist 

Ansøgningsfristen er 15. november 2017, og vi holder løbende samtaler frem til uge 46 og 47.

Vi modtager KUN ansøgninger og cv elektronisk via www.cancer.dk/job.

Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Hver tredje rammes af kræft i løbet af deres levetid, og hvert år får mere end 38.000 danskere konstateret sygdommen. Kræftens Bekæmpelse kæmper for et liv uden kræft, men det er et langt sejt træk at nå dertil. Arbejdet foregår på tre vigtige fronter: Forskning, forebyggelse samt støtte til patienter og pårørende. Hvis vi trækker i flok, kan og skal vi vinde kampen, men vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Som medarbejder kan du være med til at gøre en forskel.

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

Gratis karrieretjek for DMF medlemmer

DMF SUPPORT

For alle medlemmer

Læs mere
Henter jobs...