Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 3 maj 2019

Erfaren Fritidskonsulent

Frederikshavns Kommune

Erfaren Fritidskonsulent – der kan udvikle fritids- og foreningsområdet

Er du fuld af energi, entusiasme og brænder du for at udvikle potentialerne i foreningslivet og borgernes fritidsmuligheder? Har du lyst til og erfaring med at arbejde tværfagligt i den kommunale organisation – og ønsker du sammen med frivillige aktører at finde smarte løsninger på morgendagens udfordringer, hvor du bringer udviklingsprojekterne fra vision til handling?

Få en central rolle i udviklingen af kommunens højt prioriterede kultur-, fritids- og foreningsliv
I Frederikshavn Kommune er vi netop i gang med at sætte en ny og spændende retning med kultur- og fritidsvisionen ”Når vi har fri”.  Visionen skal danne ramme for strategier og initiativer på kultur- og fritidsområdet og her vil du få en særlig rolle i forhold til at udleve potentialerne sammen med borgere, foreninger og institutioner på området.
Vi har derfor brug for dig, der kan finde smarte løsninger for fremtidens fritidsliv i Frederikshavn Kommune
 
Dine daglige opgaver vil spænde bredt
Du skal som fritidskonsulent have fokus på udviklingen af og forandringen med forenings- og fritidslivet. Dette kræver, at du med din tillidsvækkende personlighed kan understøtte samarbejde med foreninger, idrætsfaciliteter og andre fritidsaktører. Samtidig falder det dig naturligt at arbejde opsøgende med at skabe nye samarbejdsrelationer og opbygge netværk. Du er således stærk i at gennemfører processer, der involverer frivillige og foreninger i udviklingsopgaver og foreningssamarbejde.

Idrætsfaciliteterne (både inde og ude) danner en vigtig ramme for idræt, sport og bevægelse. Idrætshallerne og borgerhuse er er centrale samlingssted i mange af kommunens lokalsamfund, og du skal være med til at sikre, at der sættes ekstra fokus på den udvikling og omstilling, der allerede er i gang. Her skal du sikre en løbende fremadrettet driftsoptimering, og et frivilligt engagement i arbejdet med og omkring hallerne. Du har således tæft for styring og koordinering, hvor du gennem inddragelse af mange aktører skaber sammenhæng og resultater.

En del af dine opgaver vil desuden består i at levere materiale til det politiske niveau og spille den administrative ledelse gode med analyser, oplæg og beslutningsgrundlag, der kan bidrage til udvikling af området.  Du skal kunne bevare overblikket i en kompleks hverdag, og samtidig have blik for detaljerne i det administrative arbejde.

Det er vigtigt, at du trives med at håndtere mange forskellige typer af opgaver og henvendelser fra foreninger og institutioner, da fritidsområdet er præget af mange frivillige aktører med mange forskellige interesser og engagementer.
 
Frihed og fleksibilitet i hverdagen
Du bliver en del af en spændende arbejdsplads i Center for Kultur og Fritid, der dagligt har mange relationer og samarbejder med tværgående enheder i den kommunale organisation og med borgere og foreninger rundt om i kommunen. Du vil indgå i et administrativt team på 6 personer, som du vil have et tæt samarbejde med.

Du vil få stor frihed og fleksibilitet i dit arbejde, hvor du selvstændigt tilrettelægger din arbejdsdag. Arbejdet vil være forbundet med nogen mødeaktivitet uden for normal arbejdstid – primært eftermiddage og aftener.

Du vil få dygtige og ansvarsbevidste kolleger, der selv på travle hverdage, er gode til at hjælpe og støtte hinanden.
 
Vil du være med i udviklingen?
Det er ikke vigtigt for os, hvilken uddannelsesmæssig baggrund du kommer med – vi er interesseret i din erfaring og faglige viden og ikke mindst dine ideer til udvikling af forening- og fritidsområdet.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Lars Falk Hoffmann, Kultur- og Fritidschef, på telefon 2948 6246 eller Uffe Borg, afdelingsleder på telefon 2327 3146

Vi inviterer potentielle kolleger til samtale den 9. maj 2019.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Søg stillingen

 

Kilde: https://frederikshavn.career.emply.com/ad/fritidskonsulent-i-ckf/w9jtaq/da
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...