Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 14 december 2018

Event, marketing og kontor­medarbejder

Kulturhus Svendborg

Event, marketing og kontormedarbejder
Borgerforeningen

Event , marketing og kontormedarbejder

Kulturhus Svendborg søger en ildsjæl til en spændende og udfordrende stilling i hjertet af Fyns kulturhovedstad.

Kulturhus Svendborg er Sydfyns største kulturhus, der danner rammen om koncerter, foredrag, teater, møder, konferencer, fester og events. Kulturhuset rummer 4 sale, mødefaciliteter, restaurant og café, og du vil komme til at spille en vigtig rolle i videreudviklingen af et hus – der i stadig stigende grad – vil være et kulturelt fyrtårn og samlingssted for alle generationer, og som kan servicere både private og kommercielle interesser. Vi har ca. 500 aktiviteter i huset årligt, og som vores nye medarbejder på kontoret, vil du blive lederens nærmeste sparringspartner, og dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil favne bredt. Vi er en lille organisation, men vi løser store opgaver, fordi alle er engagerede og gode til at hjælpe hinanden.

Om Jobbet:

  • Du organiserer og varetager kommunikation med kulturhusets frivillige
  • Du organiserer den daglige drift af kontoret
  • Du organiserer, med-afvikler og efterbehandler koncerter, foredrag og lign.
  • Du administrerer opgaver i forbindelse med oprettelse og vedligehold af husets billetsalg
  • Du organiserer, videredelegerer og udfører opgaver i forbindelse med kulturhusets mange artister
  • Du varetager vores markedsføring, der bl.a. omfatter: SoMe, nyhedsbreve, avisannoncer, radiokampagner, flyers og plakater

Vi kan tilbyde dig:

  • En fuldtidsstilling med en afvekslende hverdag
  • Opgaver indenfor planlægning, organisation, markedsføring og eventafvikling
  • Mulighed for at være med til at præge udviklingen af Kulturhus Svendborg
  • Et hold af engagerede kollegaer og samarbejdspartnere
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor der er kort reaktionstid og ”højt til loftet”
  • Attraktive personaleforhold, såsom frugtordning, restaurantaftaler samt en høj grad af frihed til at planlægge din egen arbejdstid

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring inden for kultur-, event-, koncert-, eller sportsbranchen
  • Er indstillet på afvekslende arbejdstider
  • Har et stort engagement
  • Er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Er empatisk og værdsætter en uformel omgangstone
  • Er struktureret og organisatorisk stærk
  • Arbejder selvstændigt
  • Er kreativ og kommercielt tænkende
  • Kan lide at ”have mange bolde i luften”

Det er en fordel at have bopæl på Sydfyn.

Din ansøgning fylder et A4 ark suppleret med et fyldestgørende CV og sendes til claus@borgerforeningen.info inden fredag den 14.12 kl. 09.00.

Samtaler afholdes den 19 – 21. december.
Ansættelse pr. 01. feb. 2019 eller hurtigst muligt.
Løn efter kvalifikationer.
Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Har du spørgsmål vedr. stillingsopslaget, er du velkommen til at kontakte kulturhusleder Claus Bjerregaard på claus@borgerforeningen.info eller på tlf. 2819 1822

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/312484/event-marketing-og-kontormedarbejder
Annonce
Annonce

PROPELLERHEADS REASON

kursus

 – kom godt i gang

Læs mere
Henter jobs...