Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 september 2017

Filmproducer

Bemærk: Dette opslag har ingen ansøgningsfrist!

Signifly's kontor, Vesterbrogade KBH

Er du vores nye filmproducer?

Vil du stå i spidsen for filmproduktioner for nogle af verdens mest ambitiøse virksomheder? Har du det, der skal til for at løfte spæde idéer til færdige film, som giver gåsehud, inspirerer og begejstrer? Kan du holde snor i flere projekter på én gang, og kan du lide at være en aktiv del af hele processen fra forberedelse over optagelse til post-produktion og levering?

When:

1. oktober 2017. Vi vil gerne have dig med på holdet så hurtigt som muligt, men vi venter også gerne lidt, hvis du er den helt rigtige.

Where:

Signifly’s kontor, Vesterbrogade KBH
Full time

Med digital teknologi, skarp kommunikation, bevægende film og tankevækkende motion graphics bygger vi stærke brands og involverende brugeroplevelser for Danmarks mest ambitiøse virksomheder.

Om jobbet som filmproducer

Til at styrke vores filmhold søger vi en stærk og kreativ kommunikatør, der i samarbejde med resten af holdet kan tilrettelægge og producere film i verdensklasse.

I Signifly arbejder vi med en bred vifte er kunder fra ambitiøse startups til globale virksomheder. Branding er en fundamental del af alle vores projekter. Det er derfor essentielt, at du har en stor forretningsforståelse, og kan sætte dig ind i forskellige virksomheders strategi og ageren.

Vores film bruges som ofte på digitale medier, og vi har et ønske om hele tiden at innovere måden hvorpå film kan bruges aktivt, når vi udvikler begejstrende digitale brugeroplevelser. Interesse for den digitale verden er derfor et must i jobbet som filmproducer hos os.

Vores projekter handler som ofte om at skabe tillidsfulde relationer mellem (potentielle) brugere/kunder og brands.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at rådgive vores kunder, deltage i workshops, at projektlede, skrive manuskripter og interviewguides, caste statister og skuespillere, planlægge optagelsesdage, interviewe, instruere eller assistere på optagelser og at klippe solide råklip til vores filmklipper. Du får ansvaret for alle dele af produktionen – hele vejen fra idé til levering. Du tænker strategisk og kan tilpasse visuel æstetik, koncept og budskab til filmens kontekst, afsenderens brand og mediets receptionssituation.

De fleste af vores produktioner er i 2-3-mandsstørrelsen, men vi har også en række større projekter – fx når der tale om større kampagne/brandfilm.

Du skal være frisk på at arbejde med mange forskellige typer af projekter. Inden for det seneste par år har vores filmafdeling eksempelvis produceret en rekrutteringsfilm for Politiskolen, lavet debatfilm på Christiansborg, taget en bred vifte af inspirerende brandfotos, produceret præsentationsfilm for RetNemt, tumlevideoer med bObles, informationsfilm for Google, foredragsfilm, tv-reklamer, lydløse film, og meget, meget mere.

Se nogle af vores film her: Signifly on Vimeo

Er du vores nye profil på holdet, bliver du en del af en stærk og skør kultur med 24 dygtige kollegaer. Du får en arbejdsplads i hjertet af København med en god frokostordning, fantastisk forplejning, fede fredagsbarer og andre sjove sociale arrangementer.

Kompetencer

  • Du har kender filmmediets mange muligheder
  • Du er lærenem og frisk på at blive en del af et hårdarbejdende team
  • Du har erfaring med projektledelse
  • Du er ansvarsfuld og har lederevner
  • Du har stærke mundtlige og skriftlige kompetencer
  • Du er interesseret i samfundet, har forståelse for aktuelle politiske emner, har en stort forretningsforståelse og erfaring med strategisk kommunikation
  • Du er kreativ og en dygtig konceptudvikler
  • Du kan tale med alt fra topdirektører til gymnasieelever og kan gøre dem trygge foran kameraet
  • Du har almindeligt kørekort eller er klar på at tage det hurtigst muligt

Ansøgning

Ansøgningen skal sendes online via linket nederst på siden. Vi afholder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte Patrick Rønning på plr@signifly.com

Søg stillingen

 

Kilde: http://signifly.com/career/
Annonce
Henter jobs...