Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 februar 2018

Formidlere

Vejle Bibliotekerne

Formidlere til Vejle Bibliotekerne

Har du lyst til at være med til at udvikle Vejle Bibliotekerne både som kommunal kulturinstitution og som Centralbibliotek? Og brænder du for at skabe videns- og kulturoplevelser for vores mange brugere?  

Vi søger 3 initiativrige og selvstændige formidlere til henholdsvis team Biblioteksrum og Service og team Medborgerskab og Kultur ved Vejle Bibliotekerne.
Sammen med dygtige kollegaer vil du bidrage til udviklingen af Vejle Bibliotekerne lokalt, regionalt som Centralbibliotek og nationalt.
Du vil sammen med dine kolleger skulle indgå i arbejdet med at videreudvikle Vejle Bibliotekernes mange aktiviteter, men også gerne opfinde nye formidlingsaktiviteter, og gerne i samarbejde med borgerne og samarbejdspartnere.

Hvem er vi?  

Vi er et fremadsynet og udviklingsorienteret bibliotek, der arbejder med afsæt i en nyligt vedtaget bibliotekspolitik og strategi. Du kan finde mere information om bibliotekspolitikken, vores strategi og organisation på vejlebib.dk

Fælles for de to teams er, at vi har en masse bolde i luften. Selv om vi har travlt sætter vi en ære i at møde både brugere og kolleger med åbenhed og professionalisme.

Hvilke profiler søger vi:

Skarp formidler til børneområdet team Medborgerskab og Kultur  

  • Du er interesseret i at styrke og udvikle børneområdet både som et familietilbud, men også til og sammen med daginstitutioner, skoler og øvrige kulturinstitutioner.
  • Du kan sætte dig selv i spil og formidle i børnehøjde til både de yngste og større børn.
  • Du sætter en ære i at følge med i børnenes verden, sådan at du kan formidle bibliotekets tilbud både fra de fysiske og virtuelle hylder og vore aktiviteter i og uden for huset, som du selvfølgelig også er en aktiv del af.

Lokal formidler med musik i blodet team Biblioteksrum og Service

  • Du er interesseret i at arbejde i kulturhuset Byens Hus i Jelling og ser den tætte lokale kontakt med byen og husets øvrige brugere og aktører som et springbræt for at udvikle nye tilbud, arrangementer osv. til byens borgere i alle aldre.
  • Du har lyst til at betjene og servicere både børn og voksne og deltage i opgaver såsom formidling i det åbne bibliotek, daglig drift, betjene BK-lånere osv.
  • Du har en forkærlighed for musik og film og kan sætte dig selv i spil som foredragsholder og underviser om musikrelaterede emner og måske være facilitator for lytteklubber.

Fodrap formidler der evner at følge med de unge og deres digitale vaner team Medborgerskab og Kultur  

  • Du kan følge med de unge både i forhold til sociale medier og i deres kulturliv generelt.
  • Du forstår at sætte dig selv i spil og agere i en unge gruppe fx i en læse- eller lytteklub, ved kurser eller noget helt andet.
  • Du kender de unges mediebrug og ved hvad der rør sig både inden for film, spil, musik og litteratur og kan formidle det online og i og uden for det fysiske rum.

Til alle 3 stillinger forventer vi:  

Har erfaring med biblioteks, museums eller andet kulturarbejde, og at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – formentlig som Bibliotekar DB/ cand. scient bibl. eller gerne på AC niveau inden for kulturformidling. Det er dog et ufravigeligt krav, at du er god til mennesker, kan formidle i biblioteksrummet, og er vant til at samarbejde på mange forskellige niveauer – og det er rigtig fint, hvis du kan dokumentere det.

I Vejle Bibliotekerne arbejder vi ud fra en tydelig kompetencestrategi, hvor vi bl.a. gør noget ud af, at vi kan lære af hinanden.

Fælles for alle stillingerne er, at du er:

  • Opsøgende og netværksskabende
  • Projektorienteret
  • Du kan se dig selv i Centralbiblioteksarbejdet og evner det bibliotekariske håndværk eller har lysten til at tilegne dig det.
  • Er hverdagsinnovativ er god til at omsætte de ideer der opstår i hverdagen, både dine egne og kollegaernes
  • Og frem for alt, at du “vil noget med Vejle Bibliotekerne”

Hvis du vil vide mere  

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder for team Biblioteksrum og Service Maria Bjerre Graversen tlf. 24971532, Teamleder for team Medborgerskab og Kultur Susanne Dahl Jensen tlf. 23676241 eller Afdelingsleder Kasper Østergaard Grønkjær tlf. 40168826.

Ansættelsesvilkår  

Alle stillinger er på 37 timer ugentligt inklusiv 1-2 aftenvagter samt vagt hver 4. lørdag. Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt og senest fra 1. april 2018. Du kan forvente at have op til to arbejdssteder, hovedbiblioteket i Vejle samt i et kulturhus eller i vores Biblioteksbus.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Vejle Kommune og relevant faglig organisation.
Vi indhenter børneattest ved alle ansættelser.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og eventuelle referencer senest den 15. februar 2018. I din ansøgning bedes du mærke, hvilken af de 3 stillinger du ønsker at søge.

Vejle Bibliotekerne opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen “Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på http://www.vejle.dk/tilflytter

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/

(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=ff9da07e)

Kilde: ofir.dk
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om at optræde live

Læs mere
Henter jobs...