Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 januar 2019

Formidlings­medarbejder

Job med løntilskud

Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning søger formidlingsmedarbejder i løntilskud fra januar 2019:

Den Frie er Kunstnernes Hus og viser udstillinger, der er produceret, initieret eller udvalgt af kunstnere. Den Frie har særligt fokus på samtidskunstneriske fællesskaber, kollektive udstillinger, kunstnersammenslutninger samt eksperimenterende grupperinger og netværk.

Huset er bygget af kunstnere til kunstnere og stræber i dag mod at sammensætte et interessant og varieret udstillingsprogram, der udfordrer udstillingsbygningens særlige arkitektur. Der vises årligt 10 udstillinger, hvoraf de fleste er gruppeudstillinger. Derudover præsenteres endvidere separatudstillinger af enten yngre lovende kunstnere eller kunstnere, der kunsthistorisk har ydet et betydningsfuldt bidrag.

Arbejdet som formidlingsmedarbejder vil bestå i:

  • Udvikling af nye formidlingstiltag og -materiale
  • Tilrettelæggelse og gennemførelse af formidling og workshopforløb
  • Netværksdannelse og markedsføring af undervisningstilbud og aktiviteter
  • Tekstproduktion – Tilrettelæggelse og booking af omvisninger og workshops
  • Etablering af kontakt til nationale og internationale samarbejdspartnere
  • Kommunikation og formidling gennem nye medier
  • Receptionsarbejde

Kvalifikationer:

  • Du har en kunstfaglig baggrund fra kunsthistorie, kunstformidling, kommunikation el. lign.
  • Du har en brændende interesse for samtidskunst og formidling, og det er en fordel, hvis du kan arbejde i InDesign og andre relevante programmer.
  • Du skal kunne lide at have mange bolde i luften i en travl hverdag og i mødet med mange mennesker.

Som formidlingsmedarbejder arbejder du tæt sammen med den daglige ledelse og husets informationsmedarbejdere. Vi er et velfungerende team, der har en sjov men også meget travl hverdag. Vi lægger derfor vægt på, at du både er selvstændig og samarbejdsorienteret og kan håndtere en til tider hektisk arbejdsdag.

Din ansøgning sendes via e-mail til ansogning@denfrie.dk

Ansøgningsfrist d. 1. januar 2019.

Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...