Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 november 2017

Grafiker

Barselsvikar, Bemærk dette opslag ikke har en ansøgningsfrist!

Fødevarevirksomhed i Juelsminde

Barselsvikar – grafiker søges til fødevarevirksomhed i Juelsminde
Jobindex A/S søger for Credin A/S
Brænder du for at arbejde med grafisk layout? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en erfaren og dygtig grafiker til at indgå i vores marketingteam. Vi er seks personer, der dagligt varetager marketingfunktionen for Orkla Food Ingredients produktionsselskab Credin A/S (credin.dk) og salgs- og distributionsselskab CBP A/S (cbppartner.dk).
Af opgaver kan nævnes:

  • Ansvarlig for tilrettelæggelse og udarbejdelse af tryksager og POS-materialer fra idé til færdigt materiale
  • Kontakt til trykkerier, forespørgsler og afgivelse af ordre
  • Udvikling og opsætning af emballagelayout
  • Opsætning af annoncelayout
  • Ad hoc-opgaver i forbindelse med kundearrangementer, messer etc.
  • Tovholder på fotoopgaver til ekstern fotograf og inhouse-fotografering efter behov
  • Flyers, brochure- og katalogopsætning
  • Koordinator på indsamling af content til opgaver

Vi tilbyder:

  • Ansættelse i virksomhed, der er i spændende udvikling
  • Et dynamisk marketingmiljø med kompetente, passionerede kollegaer, der udfordrer status quo og stiler efter at skabe morgendagen
  • Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og erfaring
  • Pensionsordning, sundhedsforsikring, fitness- og madordning samt personaleforening

Din baggrund og person:
Vi søger en ambitiøs og kreativ person med stort personligt drive, som har min. 3 års erfaring som grafisk designer/DTP’er gerne inden for fødevare- eller dagligvarebranchen. Du er detaljeorienteret til fingerspidserne og god til korrekturlæsning. Har et godt overblik, arbejder struktureret og forstår at planlægge. Du har en vindende, åben og imødekommende personlighed med gode samarbejdsevner. Du trives med tempo og i et uformelt arbejdsmiljø.
Jobbet:
Stillingen som barselsvikar er 100% dedikeret til Credin A/S, der er beliggende i Juelsminde. For at være en del af vores marketingmiljø forventer vi, at du veksler mellem marketingkontoret i Juelsminde og Vejle (2 dage ugentligt i Vejle). Jobbet har reference til chef for marketing og forretningsudvikling. Du får en central rolle med en stor berøringsflade på tværs af organisationen, hvor du vil komme til at samarbejde med engagerede kolleger. Jobbet er en fuldtidsstilling, kan ikke kombineres med freeelancearbejde og kræver fysisk tilstedeværelse i henholdsvis Juelsminde og Vejle.

Jobstart 2. januar 2018, så du kan blive oplært af vores nuværende grafiker, Anne, inden hun går på barsel. Varighed forventes at være til ultimo 2018.
Interesseret?
Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til processen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Jeppe Secher på 8834 2106. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Jensen 2619 0444.

Credin A/S udvikler og producerer bageringredienser til bagerisektoren. Vi afsætter vores produkter i Skandinavien og adskillige europæiske lande, primært til håndværksbagere og industribagerier. Salget varetages af grossister, Orkla søsterselskaber og Credin selskaber i Polen, Portugal og Rusland. Læs mere på credin.dk og credin.com.

CBP A/S er totalleverandør af bageriråvarer (køl, tør og frost), forarbejdede produkter og handelsvarer samt bageriløsninger. Vi har fire forretningsben: Bageri (håndværksbagerne), Industri (fødevareproducenter), Retail & Convenience (supermarkeder, convenience butikker og restauranter) og Nonfood (emballager og spiseligt pynt). Læs mere på cbppartner.dk og cbpbageri.dk.

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...