Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 12 februar 2018

Grafiker

Bemærk: Dette opslag har ingen ansøgningsfrist!, Barselsvikar

Implement Consulting Group, KBH

Inhouse grafiker med passion for InDesign og PowerPoint
Vi søger en dygtig og kreativ grafiker med mod på mange forskellige arbejdsopgaver i et spændende og fagligt udfordrende miljø

Implement Consulting Group er i kraftig vækst, og det medfører en masse nye spændende opgaver til vores grafiske team. Derudover står vi over for en rebranding og dermed at skulle implementere en helt ny identitet. Derfor søger vi en dygtig og engageret grafiker, der kan være med til at løfte opgaven.

Vi er et stærkt team af grafikere, som brænder for det, vi laver. Vi er perfektionister, når det gælder vores faglige arbejde. Vi er nysgerrige af natur og elsker at suge ny viden til os. Vi trives allerbedst i et højt tempo fyldt med energi og passion for vores arbejde – og dette gælder, uanset om vi er en del af store projekter eller mindre opgaver. Vi søger en grafiker af samme støbning til at indgå i vores team snarest.

Vi assisterer til dagligt ca. 700 erfarne konsulenter fordelt i fire lande inden for områder såsom projektledelse, forandringsledelse, strategi og vækst, Lean, it m.m. – både i den private og i den offentlige sektor. Fagområderne spænder bredt, hvilket gør jobbet både udfordrende og afvekslende.
Opgaverne
Vores vigtigste værktøjer er InDesign og PowerPoint, og vi udfolder os lige kreativt og entusiastisk i begge universer.

Dine primære opgaver vil være

  • Layout af præsentationsmateriale i PowerPoint (og Word)
  • Layout af artikler, brochurer, invitationer m.m. i InDesign
  • At hjælpe, supportere og sparre med konsulenterne om nye kreative løsninger
  • En god blanding af diverse inhouse og kundevendte designopgaver

Vi leder efter dig, der

  • Er en erfaren bruger af Microsoft Office (PowerPoint og Word)
  • Er uddannet mediegrafiker eller grafisk designer og er vant til at arbejde med Adobe Creative Suite (InDesign, Illustrator og Photoshop)
  • Taler og skriver både dansk og engelsk på højt niveau
  • Omfavner de rammer, en corporate identitet tilbyder, såvel som nye kreative løsninger

Høj kvalitet er grundstenen i hele Implement Consulting Groups arbejde, og det er derfor afgørende, at du har et skarpt grafisk øje med udpræget sans for kvalitet og detaljer samt tager ansvar og ejerskab for det leverede slutprodukt. Du er vant til at arbejde med stramme deadlines og sætter fleksibilitet og god service i højsædet. Du arbejder selvstændigt og løsningsorienteret og får god energi af at arbejde på tværs af teams og faggrupper.
Vi tilbyder

  • Gode udviklingsmuligheder blandt fagligt kompetente og ambitiøse kolleger, herunder træning i PowerPoint
  • En høj grad af fleksibilitet og frihed under ansvar
  • Et tæt samarbejde med dine grafiske og sproglige kolleger, Marketing og andre faggrupper i virksomheden
  • Fokus på samarbejde og teamånd
  • En stærk virksomhedskultur fyldt med godt humør og sammenhold
  • En projektstilling indtil 30. juni 2019 eventuelt med mulighed for fastansættelse.

Ansøg
For yderligere information om stillingen, kontakt: Maria Andersson, +45 5138 7411. For yderligere information om rekrutteringsprocessen, kontakt Camilla Nielsen, +45 2888 9190.

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt.

Besøg vores karriereside eller lær mere om Implement’s kontor i København.

Som en del af vores rekrutteringsproces, vil vi bede dig om at uploade/optage en kort  video (max 3 minutter), hvor du svarer på to spørgsmål. Dette hjælper os til at lære dig bedre at kende tidligt i rekrutteringsprocessen.

Maria Anker Andersson
+45 5138 7411

Camilla Nielsen
+45 2888 9190

Apply

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...