Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 22 marts 2019

grafiker med stærk UI/UX-profil

MentorDanmark, KBH

Substy søger grafiker med stærk UI/UX-profil

Drømmer du om at gøre ideer til virkelighed, og har du flair for at tænke målgruppeorienteret samt skabe gode brugeroplevelser?
MentorDanmark revolutionerede lektiehjælpsbranchen for få år siden og vil nu gøre det igen i en ny branche. Substy, som er ejet af MentorDanmark og Gyldendal, er sat i verden for at sikre magiske vikartimer, og vi mangler en talentfuld grafiker, som vil med på eventyret.

Arbejdsopgaver
Du får en vigtig rolle med at bidrage til, at vores produkt skaber en brugervenlig oplevelse for vores målgruppe. Hos Substy vægter vi brugeroplevelsen og vores visuelle identitet højt. Derfor leder vi efter en grafiker, der kan kortlægge og optimere brugerrejsen i vores software-løsninger.
Ambitionsniveauet er højt, og opgaverne er mange, hvorfor det også forventes, at du gerne tager initiativ samt arbejder selvstændigt med dine opgaver. Virksomheden er i vækst og rivende udvilking, så vi garanterer, at det ikke bliver kedeligt.

Vores forventninger
Om du er nyuddannet eller har nogle års erfaring med UI/UX er ikke alt afgørende, men derimod lægger vi vægt på, at du tænker brugercentreret i din tilgang til opgaven, samt har erfaring med brugerinddragelse. Dine visuelle og grafiske kundskaber er veludviklede og via din UI/UX erfaring, formår du at skabe en god kundeoplevelse, så vores målgruppe føler sig inddraget og vil med på rejsen.

Du er en detaljeorienteret æstetiker med øje for det større billede og med evnen til at designe elementer ud fra brede, visuelle retningslinjer. Vi vægter desuden højt, at du har tidligere relevant erfaring, du kan tage med dig i jobbet – uddyb endelig i din ansøgning og husk at vedhæfte portofolio – det er et krav for at komme i betragtning til jobbet.

Opstart og arbejdstider
Din arbejstid bliver 37 timer ugentligt. Opstart snarest muligt – vi venter dog gerne på den rette kandidat.

Om os
Substy er en ambitiøs iværksættervirksomhed, ledet af erfarne iværksættere, som var med til at gøre MentorDanmark til det, det er i dag. Senest har vi fået Gyldendal med i ejerkredsen og har med dem fået mulighed for at sprede vingerne endnu mere og sætte fuld fart på udviklingen. Vores vision er klar – vi vil skabe magiske vikartimer og sikre en helt ny måde at håndtere og tilgå vikardækning på hos de danske skoler til gavn for elevernes læring.

Ansøgning og samtaler
Send din motiverede ansøgning, CV samt en portofolio. Søg jobbet ved at klikke ansøg nu i feltet til højre herfor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsdirektør, Kristina G. Mortensen, på tlf. 22936941 på hverdage mellem kl. 09.00 og 15.00 eller på mail: km@substy.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt:
Kristina Gaardsted Mortensen

Lokation:
Nørre Voldgade 21, 5. sal
1358 København K

 

 

Kilde: https://mentordanmark.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=8ca7e026-6373-4ef2-9557-77d64710a0d0
Annonce
Henter jobs...