Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 marts 2018

Grafisk designer

Ansættelsesdato: Hurtigst muligt

Det Faglige Hus, Esbjerg

Det Faglige Hus søger en grafisk designer

Vi søger en barselsvikar, som skal afl øse den ene af vores 2 dygtige grafiske designere, der går på barselsorlov til maj. Vikariatet varer ca. 1 år med start i april eller senest 1. maj. Vi kan ikke umiddelbart tilbyde fastansættelse, men man kan jo aldrig vide, for vi oplever stor vækst og udvider løbende i vores medarbejderstab.

 Om jobbet

Dit job bliver at være med til at sikre en høj kvalitet i vores visuelle kommunikation. Du vil komme til at arbejde med både print og web. Foto og video kan evt. også komme på tale. Du bliver en del af afdelingen Kommunikation, hvor der arbejder 9 dedikerede kommunikations- og marketingsfolk med forskellige profiler. Vi har gang i hver vores projekter, der ofte krydser hinanden. Pulsen i afdelingen er høj, det samme er arbejdsmoralen. Men vi har det sjovt og føler os som en lille kommunikations-familie.

 Et godt job på en tryg arbejdsplads

Du vil komme til at arbejde på vores hovedkontor i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil. Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der plads til smil, og Det Faglige Hus er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet multimediedesigner, mediegrafiker eller lign.
  • at du har nogle års erfaring med arbejdet.
  • er på hjemmebane i alle de grafiske programmer i Adobe.
  • har en veludviklet æstetisk sans og er god til at sætte dig ind i ”dine kunders” ønsker og behov.
  • kan tænke ud af boksen men samtidig er bevidst om at tage udgangspunkt i vores stil og tone.
  • har styr på detaljerne og leverer høj kvalitet til tiden.
  • bliver en del af et kommunikationshold og skal derfor være en udpræget holdspiller. Du har en positiv tilgang til opgaverne, er fleksibel og kan holde mange bolde i luften uden at tabe pusten.

 Hvad kan du ellers forvente?

  • God løn efter kvalifikationer
  • 7 ugers ferie/frihed + 5 faste fridage
  • Aktivitetsforening, med bl.a. tilskud til svømning/fitness
  • Arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18% efter 3 måneders ansættelse*
  • Betalte pauser
  • Sundhedsforsikring
  • Sund og billig kantineordning
  • Vi fejrer vores succeser med gode overraskelser
  • Arbejdsgiverbetalt tøjordning på 4.600 kr. pr. år efter 3 måneders ansættelse
  • 4% ferietillæg
    *Du kan vælge at konvertere 6% heraf til løn, hvis du er under 35 år.

Mere info

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte marketingkoordinator Carsten Weiss på tlf. 7912 8122 eller kommunikationschef Mette Jul på tlf. 7912 8113.

Din ansøgning

Lyder alt dette som noget for dig. Så er du måske vores nye kollega. Vi modtager gerne din ansøgning og portfolio senest den 16. marts 2018. Oplys også gerne, hvornår du kan starte i jobbet. Send din ansøgning via vores ansøgningsformular på detfagligehus.dk. Vi forventer at holde samtaler den 21. marts.

 Om Det Faglige Hus

Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 132.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 140.000 tilfredse medlemmer i 2020.

Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 400 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.

Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.

Kontaktpersoner

Arbejdsgiver

  • Det Faglige Hus
  • John Tranums Vej 23
  • 6705 Esbjerg Ø
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: jobnet.dk
Annonce
Henter jobs...