Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 marts 2018

Grafisk studenter­medhjælper

Studiejob

F5.dk, Kbh.NV

Jobbeskrivelse

Om stillingen

Er du kreativ og har flair for grafisk arbejde? Så er du måske vores nye grafiker.

F5 ApS søger en grafisk studentermedhjælper til at forme og styrke F5’s grafiske ansigt udadtil. Du vil få et spændende og relevant studiejob, hvor de grafiske arbejdsopgaver spænder bredt. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, for det vil være dig, der kommer på banen når der skal designes alt fra nye kuglepenne, til plakater og præsentationer.

Du bliver F5’s inhouse grafiker med ansvar for at videreføre og udvikle vores grafiske identitet. Derfor forventer vi, at du er habil bruger af Photoshop og InDesign og kan både bryde og følge nødvendige regler indenfor grafisk design.

Dine arbejdsopgaver kommer til at indeholde:

  • Grafisk udformning af printmateriale (Det kunne fx. være salgsmateriale, pdf’er, præsentationer, workshopmateriale og visitkort)
  • Udarbejdning af grafisk materiale og visuel identitet til vores konferencer F5 box og F5 Live (Fx. Programmer, navneskilte, plakater.)
  • Billedsøgning til vores online magasin
  • Grafiske templates til brug i hele virksomheden
  • Diverse grafiske ad-hoc opgaver

F5 er i konstant forandring, og derfor er listen over mulige grafiske opgaver ligeledes uforudsigelig. Du får mulighed for at præge alle dele af virksomhedens visuelle repræsentation, og vi søger derfor en person, der har en naturlig interesse for grafisk design, og som kan arbejde selvstændigt og effektivt i et miljø i konstant bevægelse.

Krav

Vi forestiller os, at du har følgende kompentencer:

  • Erfaren bruger af Adobe pakke (især Photoshop og InDesign)
  • Erfaring med grafisk arbejde
  • Kreativ, selvstændig og effektiv
  • Kan lide at arbejde i en virksomhed, hvor der sker en hel del forandringer
  • Du vil gerne udvikle din portefølje

Hvem er F5?

Viden skaber vækst, og F5 gør det nemt og relevant for ledere at få viden og sparre med ligesindede. I vores netværksgrupper får ledere rum til at afprøve strategiske idéer og følge med udviklingen i deres branche, for vi skaber, arrangerer, og faciliterer professionelle netværksgrupper – både indenfor det private- og offentligt erhvervsliv.

 
Ansøgningsfrist er snarest muligt
Arbejdssted er København NV
Kontaktinfo er cathrine.r@f5.dk

SØG STILLING

Annonce
Henter jobs...