Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 februar 2019

Håndværker og formidler

20 t/uge

Hvolris Jernalderlandsby - Viborg

Historisk håndværker og formidler

Hvolris Jernalderlandsby søger en dygtig håndværker og formidler, da vores forrige håndværker har søgt andre udfordringer.

Hvolris Jernalderlandsby er et historisk formidlings- og oplevelsescenter og er en afdeling under Viborg Museum. Vi bor i den smukke natur ved Skals Ådal og har eksisteret siden år 2000. Hvolris består af et arkæologisk område, en ankomstbygning med butik, kursus/festlokale, udstilling samt en rekonstrueret jernalderlandsby. Hvert år besøges vi af ca. 8.000 gæster, hvoraf størstedelen er skolebørn.

Som historisk håndværker og formidler har man en række forskellige opgaver, hvor der især lægges vægt på formidling til skolebørn f.eks. i vores smedje. Dertil kommer ad hoc-opgaver ifm. arrangementer, vedligehold og daglige driftsopgaver.

Læs mere om Hvolris på http://www.hvolris.viborg.dk

Arbejdsopgaver:

• Ansvar for vedligehold af jernalderlandsbyen
• Aktiviteter i jernalderlandsbyen ved arrangementer og skoletjeneste

Vi forventer af dig:

• Du har passion for historisk håndværk
• Du kan smede og gerne arbejde med træ og være motorsavskyndig
• Du er alsidig, fleksibel, har masser af gå-på-mod og er villig til at lære nyt
• Du er god til at formidle til og samarbejde med børn
• Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at samarbejde med mange frivillige
• Du kan arbejde selvstændigt og er loyal

Løn og ansættelse:
Arbejdstiden er på 20 timer pr. uge i gennemsnit fordelt over hele året.

Ansættelsesforhold og løn fastsættes efter gældende overenskomst.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos daglig leder Hanne Sørensen tlf. 87 87 32 45.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9.

Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest.

Kontaktperson

  • Hanne Sørensen

Arbejdsgiver

  • Kultur & Udvikling
  • Hjultorvet 4
  • 8800 Viborg
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4932492
Annonce
Annonce

Hjemmestudieproduktion i Cubase

kursus

Midi og audioredigering

Læs mere
Henter jobs...