Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 november 2018

Højskolelærer

Den Rytmiske Højskole, Vig

Højskolelærer

til vores sang- og sangskriverlinje

Vi søger en højskolelærer på fuld tid, der kan undervise på vores linjefag i sang og sangskrivning. Derudover må du gerne kunne undervise i musikproduktion, andre musikalske fag eller almene fagområder.

Sanger/sangskriver:

– Du vil blive skolens primære sanglærer med ansvar for at varetage undervisningen på vores sanglinje, herunder instrumentalundervisning og kor.

– Du har arbejdet med sangskrivning og komposition på professionelt niveau.

– Du vil komme til at undervise indenfor et bredt fagligt niveau. Fra nybegynderen til eleven, der påtænker at søge på konservatoriet.

Vi er åbne over for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og erfaring, så længe du møder vore krav om et højt fagligt niveau. Det er væsentligt, at du vil indgå i hele højskolelivet, der både består af faglighed, pædagogisk arbejde og samvær med eleverne. Du brænder for at undervise, og har lyst til at arbejde i et dynamisk og kreativt højskolemiljø, hvor forandring og udvikling er et vilkår. Der vil være medindflydelse ved tilrettelæggelsen af arbejdsopgaver og fordeling af arbejdstid.

Konkrete opgaver:

  • undervisning
  • kostskolearbejde, herunder huslærer- og vagtlærerfunktion
  • møder og planlægning
  • deltage i personale- og højskoleudvikling
  • deltage i arrangementer og projektuger, herunder turné
  • undervisning på et kort sommerkursus

Vi søger en fuldtidslærer til fastansættelse. Løn efter statens regler for højskolelærere.

Ansøgning sendes som en samlet pdf til mrh@drh.dk, senest 20. november. Yderligere information kan fås hos højskolens forstander, Lars Gjerlufsen, på 59 36 06 10.

Fuldtidsstillingen ønskes besat fra 1. januar 2019. Der er planlagt samtaler d. 26. november.

Den Rytmiske Højskole – et musikalsk liv!

Vi har hovedlinjer indenfor rytmisk musik, lydproduktion, sangskriver/producer, music management og elektronisk musik. Undervisningen foregår i professionelle rammer i et meget kreativt miljø. Vi ønsker at fastholde en position som førende musikhøjskole. Højskolens primære aktivitet er 2 lange højskoleophold på 19 og 24 uger, derudover har vi 4 uger med sommerkurser. Vi er en spændende arbejdsplads med 30 ansatte og 85 elever, som primært er mellem 18 og 25 år. Læs mere om højskolen på www.drh.dk.

Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...