Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 juni 2018

Journalist

barselsvikar

Universitetsavisen på Aarhus Universitet

Journalist (barselsvikar) til universitetsavisen på Aarhus Universitet

Journalist søges til et barselsvikariat på universitetsavisen Omnibus, der er en journalistisk uafhængig onlineavis for de 8.000 medarbejdere og 40.000 studerende ved Aarhus Universitet (AU).

Klassisk almen journalistik

Redaktionen består af en skrivende redaktør, en journalist og en studenterskribent. Vi ser det som vores opgave at bedrive klassisk, almen journalistik, som målgruppen oplever som vedkommende i deres studie- eller arbejdsliv.

Hellere handlinger end hensigter

Vi formidler hellere handlinger og resultater frem for hensigter og processer. Hvilket kan kræve sin journalist på et universitet. Derfor er det væsentligt at komme væk fra computeren og ud at tale med kilder for at skaffe en dybere forståelse for baggrunden for en beslutning og de konsekvenser, den får. Og derefter formidle på en tilgængelig måde.

Flere nyheder

Vi har travlt, så du skal også kunne hive noget interessant ud af kilder siddende på din pind med din mobil i hånden. Og ikke mindst skal du kunne spotte en AU-vinkel på aktuelle politiske dagsordener.

Uddannelse som primære stofområde

Du får studerende og uddannelse som stofområde. Da vi også skriver en del om det mere universitetspolitiske, vil det ligeledes være et område, du skal følge og gerne levere både debatskabende og dybdeborende artikler fra. Derfor er det en fordel, at du kender til området eller hurtigt kan sætte dig ind i det.

Ansvarsbevidst, selvstændig og sikker i drift

Vi arbejder på at øge kendskabet til Omnibus via sociale medier, så har du erfaringer, vi kan trække på i den forbindelse, vil det også være en fordel. Men det afgørende er, at du er ansvarsbevidst, sikker i drift og arbejder selvstændigt. Og er indstillet på at tage fra, hvor det er nødvendigt, da vi løser mangeartede opgaver på en lille redaktion. Hvis du derudover er af den støbning, der trækker på den humoristiske sans i pressede situationer, falder du uden besvær til på redaktionen.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på fuld tid (37 timer). Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation (Journalister i Staten eller Akademikere i Staten afhængig af din uddannelse).

Stillingen er tidsbegrænset, da der er tale om et barselsvikariat.

Arbejdssted

Universitetsavisen Omnibus
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 10
8000 Aarhus C

Samtaler
7. + 8. juni 2018

Tiltrædelse
6. august

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte journalist Marie Groth Andersen, mga@au.dk, 5133 5053, eller redaktør Lotte Bilberg, lobi@au.dk, 5133 5344.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 01.06.2018

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.

Søg stillingen

 

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7175
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...