Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 28 februar 2019

Journalist

Vejle Kommune

Journalist med kommunikationserfaring

Om jobbet
Hvad tænker du mon, når vi siger: Supercykelstier, byudvikling, selvkørende busser, international arkitektur, mobilitet og fremkommelighed i trafikken, rent vand i åerne og en gåtur i skoven?
Umiddelbart har det måske ikke så meget med hinanden at gøre, men jo – det har det, når fællesnævneren er Teknik & Miljø i Vejle Kommune. Og det er bare et lille bitte udsnit af alle de forhold og aktiviteter, Teknik & Miljø beskæftiger sig med, som alt sammen har indflydelse på alle borgernes hverdag og fritidsliv.

Der er med andre ord et helt hav af gode historier at svømme i. Hvis du elsker at opsnuse og formidle gode historier og har styr på målgrupper, budskaber og formidlingskanaler, så har vi jobbet til dig.

Teknik & Miljø i Vejle Kommune søger nemlig en journalist med kommunikationserfaring, der skal være med til at fortælle historien om, hvorfor Vejle Kommune er et virkelig godt sted at slå sig ned og leve og drive virksomhed. Stillingen er placeret i staben Politik & Kommunikation.

Dine opgaver
Du skal indgå i et team sammen med to kommunikationskonsulenter og to digitale konsulenter, hvor ambitionerne, samarbejdet og humøret hver dag går op i en højere enhed. Her er team spirit ikke bare noget, vi taler om. Det eksisterer i bedste velgående.

Din nærmeste kollegaer har hovedansvaret for bl.a. sociale medier, film og intern kommunikation. Du får hovedansvaret bl.a. for disse opgaver:

  • Du skal scanne organisationen for, opsøge og dyrke den gode historie
  • Du skal være skribent på et internt nyhedsbrev, hvor vi deler organisationens egne gode historier med digitalt islæt
  • Du skal stå for pressekontakt og medieovervågning og sørge for, at organisationens ledere og chefer får kendskab til mediernes omtaler af deres områder – på godt og ondt
  • Du skal udarbejde kommunikationsplaner og –strategier især på større projekter
  • Du skal indgå i diverse projekter som kommunikationsrådgiver
  • Du skal rådgive og sparre med kolleger, ledere, chefer og direktøren i alle former for kommunikative spørgsmål

Vi forventer af dig

  • Du skal have erfaring som journalist eller kommunikationskonsulent – og helst være journalist med kommunikationserfaring
  • Du skal have et godt overblik og evne at se de store perspektiver i små og større historier
  • Du skal kunne vinkle knivskarpt – du skal altså have det journalistiske håndværk på rygraden
  • Du skal have et perfekt skriftsprog
  • Du skal have et godt blik for fotos, levende billeder og sociale medier
  • Det er en stor fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation – og allerbedst, hvis du ved, hvordan en kommune fungerer
  • Det er også en fordel, hvis du har grafisk tæft og snilde og har et æstetisk blik bl.a. på slutprodukter
  • Derudover skal du kunne møde op med åbent sind og godt humør, og du skal have stor lyst til at bidrage i en organisation, hvor vi insisterer på at yde virkelig god service og spille hinanden gode

Det tilbyder vi dig
Du kan blive del af en ambitiøs arbejdsplads, der kan blive en legeplads for dig, hvis du er så fagligt dygtig, at du er i stand til at improvisere og eksperimentere samtidig med, at du er nysgerrig og gerne vil udvikle dig.

Du kan få et indholdsrigt og meget afvekslende job, hvor du skal være med til at synliggøre det brede felt af værdifulde, interessante, sjove og nyskabende indsatser, som kollegerne arbejder med i alle Teknik & Miljøs afdelinger.

Det at være open minded er en grundlæggende værdi både i Politik & Kommunikation og i hele Teknik & Miljø. Derfor er der implicit i jobbet en stor mulighed for indflydelse på egne opgaver. Det handler om at se nye muligheder og udvikle dem i samarbejde med teamet og relevante kolleger i organisationen.

Du vil opleve en arbejdsplads, der har et rart og venligt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og regler om ny løn.

Om os
Teknik & Miljø er en af 5 forvaltninger i Vejle Kommune. Forvaltningen betjener Teknisk Udvalg, Natur- og Miljøudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Nærdemokrati.
Teknik & Miljø er delt op i områderne “Plan, Byg & Miljø”, “Natur, Vej & Genbrug”, “Byer & Land” og Stabene. Det, de små 400 medarbejdere beskæftiger sig med, har 100% indflydelse på borgernes liv og hverdag, da det handler om at vedligeholde og udvikle kommunens fysiske rammer.
I øjeblikket er der i hele Teknik & Miljø fuldt fokus på at levere den allerbedste service over for borgere og samarbejdspartnere. I det lys er vi meget optaget af den digitale dagsorden, der kan få os alle sammen til at arbejde lidt smartere, så der bliver luft og energi til at udvikle nyt.

Flere oplysninger
Flere oplysninger kan fås hos kommunikationskonsulent Andreas Uggerhøj på tlf.: 24898760 eller mail: andug@vejle.dk eller afdelingsleder for Staben, Politik & Kommunikation, Sina Petersen på tlf.: 24898764 eller mail: sinpe@vejle.dk

Tiltrædelse den 1. april 2019

Link til egen hjemmeside:
Du kan læse mere om os på www.vejle.dk

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 17. februar 2019.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 22. februar og 2. samtaler mandag den 25. februar 2019. Såfremt du udvælges til 2. samtale, vil der blive udarbejdet en personprofilanalyse forinden. Vi benytter evt. cases i forbindelse med 2. samtale.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen “Søg stillingen”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob.aspx?ofirid=ffbbd6fe)

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=8044
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...