Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 13 december 2017

Journalist med tæft for undervisning

DR Skole og DR Undervisning, DR Ålborg

DR søger journalist med tæft for undervisning

Hvordan lærer vi bedst og optager ny viden mest effektivt? Der findes flere end ét svar, men én ting er sikkert, det handler ikke kun om at læse tykke bøger.

På dr.dk/skole og dr.dk/undervisning udvikler vi digitale undervisningsmaterialer til folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Vores arbejde bygger på klip fra DR’s tv-programmer, digital egenproduktion og en brændende lyst til at eksperimentere med nye undervisningsformer.

I begyndelsen af 2017 flyttede redaktionen til Aalborg, og vi har allerede drøntravlt med en masse nye projekter. Derfor søger vi en skarpt skrivende journalist, der kan hjælpe os med at udvikle vores indhold yderligere.

Om arbejdspladsen

DR Skole og DR Undervisning er en del af DR Viden – et nyetableret center for innovativ formidling, som har til huse i Aalborg.

Ud over Skole og Undervisning favner DR Viden også DR’s videnskabsredaktion, som leverer indhold til dr.dk og P1, nyhedssitet DR Ligetil, der leverer nyheder til alle læsesvage danskere, samt DR Nysgerrig, som er et digitalt udviklingsprojekt.

Du får cirka 30 kolleger, og du skal være beredt på, at vi er en broget flok, hvor nørd-faktoren har en tendens til at være høj uanset om den slår ud i begejstring for pluskvamperfektum, spilkonsoller fra 1980’erne eller Alcubierres teorier om warpdrev.

Om Jobbet  

Redaktionen leverer tematisk indhold til dr.dk på siderne dr.dk/skole og dr.dk/undervisning, og vi indgår i en lang rækker samarbejder – interne såvel som eksterne. Derfor har jobbet som journalist hos os også mest karakter af tilrettelæggelse eller projektledelse.

Du vil sammen med kollegerne skulle tilrettelægge undervisningspakker, sammensat af TV-klip, videoer, digitale gimmicks og artikler om alt fra reformationen til retvinklede trekanter.

Vi leger rigtig meget med visuelle virkemidler, men vi skriver også masser af tekst, og din rolle bliver ikke mindst at holde den journalistiske fane højt på det område.

Din profil  

  • Du er uddannet journalist og har dine grammatiske færdigheder 100 pct. på plads.
  • Du har en veludviklet næse for det gode sprog og elsker at nørde med formuleringer, vinkler og rubrikker.
  • Du har imidlertid også opdaget, hvordan simple digitale værktøjer kan transformere den klassiske artikel, og du har mod på at lege med explainere, test, quizzer, video etc.
  • Du har grundlæggende teknisk tæft og sætter dig hurtigt ind i nye systemer.
  • Du har snuset til undervisningssektoren. Måske har du en læreruddannelse bag dig. Måske har du bare i en periode arbejdet som lærervikar, underviser eller frivillig.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte centerchef Carsten Nymann på cany@dr.dk eller teamleder Birgitta Præstholm på bipr@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Arbejdssted er Aalborg. Der er intet krav om bosættelse, men vi forventer, at du møder på arbejde i Aalborg hver dag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er den 13. december 2017.

Søg stillingen

Kilde: dr.dk
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...