Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 januar 2017

Journalister

Bonnier Publications A/S, Gør Det Selv

Sprudlende journalister til maskulint brand
Gør Det Selv søger to journalister, der kan skrive, redigere, igangsætte artikler og få gode idéer til både print og digital.

Vores online- og magasinredaktion er netop flyttet sammen og udgør nu ét stort hold med én fælles vision, nemlig at bringe Nordens største brand indenfor gør det selv-området sikkert fremad i et spændende og foranderligt mediebillede. Derfor leder vi efter et par dygtige journalister.

En af mange opgaver på redaktionen er, at udvikle artikler hos freelancejournalister og styre artiklerne sikkert i mål i tæt samarbejde med vores layoutere. Vi skriver også en del historier selv, og der skal også laves engagerende artikler, videoer, lister og meget mere til sociale medier og til vores website.

Gør Det Selv har i 40 år været det førende magasin i både Danmark, Norge, Sverige og Finland. Det er vi gudskelov stadigvæk, men i løbet af de seneste år har vi tillige oprustet voldsomt digitalt, og det høster vi nu frugterne af. Vi er kommet i kontakt med nye målgrupper, og vi mærker tydeligt, at det igen er blevet in at bygge og renovere i sin egen bolig, så vi synes i al beskedenhed, at fremtiden ser lovende ud.

For at blive en del af holdet på Gør Det Selv, skal du på en eller anden måde være fascineret af stofområdet. Du behøver ikke at have sort bælte i hverken fugemasse eller gipsplader, men hvis tanken om aku-værktøj, træ, skruer, fliser, solceller, højbede og vådrumsreglementet får dig til at gabe højt, så bliver det svært at formidle gør det selv-stof med begejstring. Og begejstring skal der til! Vi er en passioneret flok på 14 medarbejdere, der er pavestolte, af det vi laver.

Det forventer vi af dig:

  • Du har en journalistik uddannelse eller tilsvarende baggrund indenfor formidling.
  • Du kan redigere, skrive og lave journalistik med substans.
  • Du færdes hjemmevant på digitale platforme.
  • Du er nysgerrig, opsøgende og vedholdende.
  • Du kan få de gode idéer, der bliver til skarpt og underholdende indhold
  • Du kan tænke visuelt og få gode idéer til udformningen.
  • Du er systematisk og arbejder godt – også når der er travlt
  • Du er ambitiøs og trives med forandring og nye udfordringer.

Vi tilbyder:

  • Et udfordrende fuldtidsjob på 37,5 timer om ugen inkl. frokostpause
  • En velfungerende og hårdtarbejdende redaktion med en entusiastisk, humoristisk og god atmosfære.
  • Løn og pension efter overenskomst med Dansk Journalistforbund
  • 6 ugers ferie, flextid samt fri mellem jul og nytår.
  • Diverse personalegoder, herunder adgang til motionsrum, kantine og frugtordning med mere.

På redaktionen er vi 14 medarbejdere, der holder til i lyse lækre lokaler på Østerbro. Vi er en broget flok, der blandt andet tæller en fyr med fipskæg og store tatoveringer opad begge arme, en tidligere elite-håndboldspiller, firmaets tillidsmand, en småbørnsmor fra Østerbro, en uddannet slagter og en gammel guldsmed. Du kan se et par af dem på vores

Facebook:

https://www.facebook.com/goerdetselv/videos/10155552871930744/
https://www.facebook.com/goerdetselv/videos/10155539210730744/
https://www.facebook.com/goerdetselv/videos/10154265481595744/

Her kan du og også se lidt af, hvad vi laver i magasinet:

https://www.facebook.com/goerdetselv/videos/10155187220370744/
https://www.facebook.com/goerdetselv/videos/10155039815735744/

Flere eksempler på vores website:
www.goerdetselv.dk

Send din ansøgning

Send din ansøgning med CV i ét samlet dokument til job@bonnier.dk senest mandag den 16. januar 2017 kl. 12.00. Skriv ”Journalist til Gør Det Selv”
i emnefeltet.

Du kan få yderligere oplysninger hos chefredaktør Søren Prien på telefon 39 17 21 60 eller læse mere om os på http://bonnierpublications.com.

Bonnier Publications A/S er en del af Bonnier AB – Nordens førende mediekoncern med mere end 175 selskaber fordelt på 21 lande. Bonnier Publications A/S er beliggende på Østerbro i København og består af en blanding af redaktionelle og administrative afdelinger med ca. 300 medarbejdere.

Bonnier Publications A/S indgår i Koncernen Bonnier Publications, som via datterselskaber producerer og udgiver blade, websites og bøger i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Holland. Blandt de mest kendte titler er I FORM, Illustreret Videnskab, Gør Det Selv, Komputer for alle, Historie, National Geographic, Digital Foto og Aktiv Træning.

 

Kilde: jobnet.dk
Annonce
Henter jobs...