Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 november 2017

Kanalspeaker

TV 2 CHARLIE

Kanalspeaker til TV 2 CHARLIE

På TV 2 CHARLIE samler vi danskerne om alle tiders underholdning, de største personligheder, den kendte musik og det gode selskab. Til vores CHARLIE-team søger vi nu en kanalspeaker.

Jobbet

Som speaker på CHARLIE skal du:

  • Speake trailere og levere speak til overgangene mellem programmerne
  • Skrive dine egne manuskripter
  • Skabe en følelse af, at CHARLIE er inviterende, levende og personlig via dine speaks

Profil

Du har MASSER af personlighed og brænder for CHARLIEs indhold.

CHARLIEs stil og tone er: Underholdende, inviterende, livsglad, empatisk og troværdig. Og du skal naturligt kunne tale i et roligt, velformuleret og usnobbet sprog med et glimt i øjet.

Herudover forventer vi, at du formulerer dig godt på skrift og i tale.

Du bør have erfaring med tekstforfatning.

Arbejdstid og -sted

Deltid med tre dage om ugen (20-25 timer) i dagtimerne med arbejdssted i Odense.

Ansøgning

Vi vil gerne høre lidt om, hvem du er, og hvorfor vi skal ansætte dig, men vigtigst af alt, have en stemmeprøve fra dig. Send derfor en audio- eller videofil med din ansøgning.

Du kan finde eksempler på trailere for vores programmer her: https://www.tv2marketing.dk/trailers/ (filtrér på TV 2 CHARLIE).

På baggrund af de ansøgninger, der kommer ind, udvælger vi 15 kandidater. Er du én af dem, vi vælger, skal du møde op til audition d. 27. november i tidsrummet 9.00 – 15.00 på TV 2 i Odense.

Søg stillingen

Tiltrædelse:

4. december 2017.

Ansøgningsfrist:

17. november 2017
 
Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Maria Sejer
Speaker
seje@tv2.dk
Tlf.: 20243968

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab, der driver medievirksomhed på et kommercielt grundlag. Virksomheden står bag nogle af Danmarks mest populære tv-kanaler inkl. public service-kanalen TV 2 og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 SPORT, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE og TV 2 FRI. TV 2 driver også en række digitale tjenester, bl.a. streamingtjenesten TV 2 PLAY, tv2.dk samt nogle af Danmarks største mobile apps. På tværs af platforme har TV 2 kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge – digitalt når vi ud til mere end én million danskere om dagen. TV 2 DANMARK A/S har en årsomsætning fra både reklame- og abonnementssalg på ca. 2,7 milliarder kroner, og virksomheden har omkring 1200 ansatte. Du kan finde yderligere information om TV 2 på omtv2.tv2.dk.

Kilde: jobnet.dk
Annonce
Annonce

Booking – sådan gør du!

kursus
29 novEsbjerg
30 novOdense

Kom i gang med at skaffe jobs!

Læs mere
Henter jobs...