Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 14 maj 2018

Klarinettist med pligt til Es- og basklarinet

Ensemble Storstrøm, Nyk. F.

Klarinettist med pligt til Es- og basklarinet søges til Ensemble Storstrøm.

Ensemblet har status af basisensemble i Kulturregion Storstrøm og består af 8 fuldtids fastansatte musikere: Fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch og cello.

Som musiker i Ensemble Storstrøm har man til opgave at udøve kammermusik på højeste kunstneriske niveau; undervise på musikskole og MGK; samarbejde med andre musikalske og kunstneriske genrer; formidle – særligt for børn og unge – samt spille i Storstrøms Symfoniorkester. Indspilninger og turnévirksomhed forekommer i begrænset omfang.

Aktivitetsniveauet er højt, og de alsidige opgaver kræver høje kunstneriske ambitioner, fleksibilitet og gode samarbejdsevner.

Ensemblets daglige arbejdssted er i ”KUMUS” på Fuglsang ved Nykøbing F.

Se nærmere stillingsbeskrivelse på ensemblets hjemmeside: www.ensemblet.dk

Der afholdes prøvespil for et antal indkaldte ansøgere:

Onsdag den 20/6 og torsdag den 21/6 2018

Tilmeldingsfrist: 14/5 2018

Prøvespillet afvikles i én runde med følgende repertoire:

Soloværker:

● Robert Schumann: Fantasiestück op. 73 nr. 1
● Igor Stravinskij: Tre stykker for klarinet solo

Kammermusik (spilles med medlemmer af ensemblet):

● Johannes Brahms: Klarinettrio op. 114, 2. sats
● Jørgen Bentzon: Sonatine for fløjte, klarinet og fagot (1924) op. 7, 1. sats
● John Frandsen: Dionysos (i uddrag med basklarinet)
● Antonin Dvorak: Slavisk dans nr. 3 (i arrangement)

Samtale

● Efter den musikalske prøve vil der være en samtale med kandidaten med deltagelse af alle ensemblets musikere.

Tilmelding skal ske online på en særlig formular, som findes på: www.ensemblet.dk/proevespil
Efter tilmelding tilsendes link til download af nodemateriale til kammermusikværkerne.

Der stilles akkompagnatør til rådighed på konkurrencedagen, men ansøgerne afholder selv rejse- og opholdsudgifter.
Ansøgere, som bliver inviteret til at deltage i prøvespillet, vil blive opkrævet et depositum på 1.000 kr., som vil blive tilbagebetalt ved deltagelse i prøvespillet.

Der er ét års prøvetid i stillingen. Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Løn og pension følger gældende overenskomst for fastansatte i landsdelsorkestre inkl 1. solotillæg.

Yderligere oplysninger:

Ensemblechef Claus Due, Ensemble Storstrøm
KUMUS, Nystedvej 73c
4891 Toreby L.
Tlf. + 45 29 67 10 02 cd@ensemblet.dk

Vil du vide mere om stillingen, kan du klikke her

Annonce
Annonce

Det gode mix

kursus
11 junVest for Storebælt

Tænk ind i boxen!

Læs mere
Henter jobs...