Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 4 juni 2018

Klaverlærer med alsidig profil søges!

Horsens Musikskole

Er du pianist med mere, der brænder for at undervise, skal du læse videre…

Tilhørsforhold – arbejdsglæde – initiativ – kvalitet

Er fire nøgleord, som vi arbejder ud fra på Horsens Musikskole. Kan du se dig selv i dem, og er du rigtig dygtig til at undervise, kan det være dig vi søger til at varetage undervisningen af nogle af vores klaverelever i det kommende skoleår.

Eleverne skal blive dygtige, de skal opleve et musikalsk fællesskab med andre unge, de skal vise hvad de kan – og de skal spille sammen. Derudover skal eleverne opleve hvordan klaver og andre instrumenter kan bruges i spændende projekter. Vi søger en uddannet underviser med en bred profil som også evner – og har lyst til – at arbejde ind i området omkring det mere alment musikfaglige – f.eks. børnehold, daginstitutioner, skolekor etc.

Vi søger en underviser, der kan gøre det levende og spændende for eleverne, og som er fuld af gode ideer, tænker i større sammenhænge og er god til at opbygge gode relationer til elever, forældre og kollegaer.

Udover undervisningen, vil vi gerne have en underviser, der er optaget af at bidrage til den faglige udvikling blandt andet med kollegerne i tangent-faggruppen. Det er vigtigt, at du vil prioritere rekruttering af nye elever, og at du er klar på at undervise mindre hold og ensembler.

På Horsens Musikskole ønsker vi, at vores undervisere arbejder sammen og opfatter sig selv som en del af fællesskabet på hele musikskolen. Det forventes derfor, at du er klar til at bidrage og involvere dig i samarbejdet med kolleger på kryds og tværs af fag og instrumenter. Det mest oplagte sted at starte vil naturligvis være de øvrige klaverlærere – dog vil idéer til det skæve og eksperimenterende samarbejde blive hilst velkomment.

På Horsens Musikskole er vi ca. 45 medarbejdere, der varetager undervisningen på musikskolen, på balletskolen og i vores omfattende samarbejde med folkeskole og daginstitutioner.

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet og hvor der er plads til forskellighed og spontanitet.

Der er tale om en fast stilling med tiltrædelse 1. august 2018. Den ugentlige arbejdstid er på 40-50% af fuld tid afhængig af den enkeltes kvalifikationer. Undervisningen vil i udgangspunktet foregå på to af musikskolens decentrale undervisningssteder.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Ansøgningsfrist mandag den 4/6-2018, kl. 10 og samtaler forventes afholdt fredag den 8/6-2018.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til viceleder Knud Mortensen på telefon 20464039 eller musikskoleleder Jørn Steffensen på telefon 76293106.

Søg stillingen 

 

Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...