Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 25 juni 2018

Kommunikation og visuelt design

Studentermedhjælp

DTU Skylab, Kgs. Lyngby

Har du en skarp grafisk sans og har du lyst til et spændende, udfordrende og fleksibelt studiejob i en hurtigvoksende innovationshub? Så kan du være DTU Skylabs nye studentermedhjælp.

DTU Skylab er DTU’s hub for innovation & entreprenørskab, som i dag huser et pulserende miljø med aktiviteter såsom undervisning, virksomhedssamarbejde og startup-support. I sin 5-årige levetid har Skylab udviklet sig til et levende innovationshus på 2000m2 med bl.a. kontorfaciliteter, eventlokaler, loungeområde samt labs- og prototypeværksteder. Vi har i gennemsnit 300-400 brugere pr dag og lægger hus til 90+ events samt 20+ ECTS givende kurser om året.

Vi søger derfor en studentermedhjælper, som vil være med til at videreudvikle vores grafiske profil, både i de trykte og de digitale materialer, og spille en central rolle i vores visuelle kommunikation. Du vil være med i hele processen fra design til færdigt produkt, som kan være alt fra digitalt materiale til print så vidt som til 3D print eller laserskåret produkt. Derudover vil du også tage del i vores kommunikationsaktiviteter – særligt på de social medier og vores web.

Arbejdsopgaver

Du vil være ansvarlig for:

* design- og konceptudvikling til vores programmer og events samt producere materiale til on- og offline platforme
* at udarbejde grafik til hjemmeside og sociale medier
* billedbehandling, layout, og klargøring til produktion
* at producere posts – herunder grafik – på Facebook, Twitter, Instagram
* vedligeholdelse af hjemmeside (Sitecore)

Du vil komme i et team af 3 studentermedhjælpere, som sammen løfter følgende arbejdsopgaver udover egne specifikke opgaver, herunder administrative og praktiske opgaver fx i forbindelse med events, samt assisterer projektledere med research og udviklingsopgaver.

Stærke IT-kompetencer og flair for design

Vi søger en studerende, som:

* studerer som mediegrafiker, grafisk designer eller multimediedesigner eller lignende – og har som minimum mindst 1 år tilbage af sit studie
* er erfaren bruger af Adobe pakken (InDesign, Illustrator)
* har flair for design og materialeforståelse – og gerne erfaring med at lave infographics
* er komfortabel med at pitche DTU Skylab ude på messer/universiteter samt lave rundvisninger af hubben til danske såvel internationale delegationer
* kan kommunikere på engelsk både i skrift og tale – og har et kreativt ordforråd
* har flair for IT – dette er et must, og det vil være en fordel at have kendskab til Sitecore eller programmering ift. webudvikling
* har fuld kendskab til de sociale medier, særligt Facebook og Instagram
* kan have 2 faste arbejdsdage om ugen og arbejde omkring 10-12 timer per uge i gennemsnit

Som person ser vi gerne, at du er initiativrig og sætter en ære i at levere resultater af høj kvalitet. Dine opgaver kommer til at variere meget, så derfor er det vigtigt, at du kan bevare overblikket når det går stærkt, og at du altid er klar til at tackle nye opgaver med stor gå-på-mod. Det vil desuden være en fordel, hvis du har arbejdet med forskellige materialer (træ, metal mm.) og har erfaring med laserskæring eller 3D printere, men det er ikke et krav.

Hvad tilbyder vi dig

Du vil være på en inspirerende arbejdsplads, hvor tilgangen til at understøtte studenterinnovation og entreprenørskab er i front og i konstant udvikling. Du vil møde et team af dygtige og professionelle kollegaer, der brænder for deres arbejde. Der er god stemning og et uformelt miljø med masser af hygge og humor.

Arbejdet giver dig indsigt i projektledelse og udviklingsarbejde i en agil organisation. Der vil være kontakt til mange forskellige faggrupper, virksomheder og andre spændende aktører, og i det hele taget vil du kunne udbygge dit netværk og dine evner.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Studenterundervisere ved universiteter mv. (SUL).

Stillingen er tidsbegrænset på 1 år. Arbejdstiden er 10-12 timer om ugen fordelt på vagter af 5 eller 6 timer. Ifm. events må du påregne, at vagterne kan være længere og ligge i både aftentimer og weekender.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus, Region Hovedstaden, i regi af DTU Skylab.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din ansøgning senest den 15. juni 2018. Vi afholder samtaler i uge 26 og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Fuld beskrivelse på: www.dtu.dk/om-dtu/job-og-karriere

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Community & Event Manager Fernanda Strack, tlf. 31964883 eller e:mail: strack@dtu.dk.

Vi afholder samtaler i uge 26 og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 11.200 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 6.000 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, innovation og forskningsbaseret rådgivning, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

 

Annonce
Annonce

WordPress crashcourse

kursus

Lav din egen hjemmeside

Læs mere
Henter jobs...