Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 5 april 2019

Kommunikations­chef

Red Orangutangen, KBH

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen søger en dygtig og initiativrig kommunikationschef, der kan skabe opmærksomhed og engagement om de kritisk truede orangutanger og deres habitat på Borneo. Du brænder for natur og miljø og forstår at præsentere vores arbejde i forhold til den internationale dagsorden på klima, biodiversitet og bæredygtig udvikling. Du kan synliggøre vores resultater i forhold til verdensmålene for bæredygtig udvikling og skabe bred forståelse for nødvendigheden af at redde orangutangen og den tropiske regnskov.

Dine opgaver og ansvarsområde
Du bliver ansvarlig for kommunikation og pressekontakt og skal

  • udvikle og implementere en ny kommunikations- og pressestrategi, herunder gennemføre en engagerende aktivitetsplan, mediekontakt, ambassadørprogram og tiltag på hjemmeside og SoMe
  • udarbejde nyhedsbreve, årsrapporter, artikler, brochurer og content til SoMe og hjemmeside
  • udvikle og afholde petitions, events, seminarer, udstillinger mv.
  • deltage i internationalt samarbejde med vores lokale partnere på Borneo og vores partnere i bl.a. Australien, Tyskland, Schweiz og UK

Dine faglige kompetencer og erfaring
Du er en selvstændig og dygtig formidler, der

  • har godt indblik i natur og miljø og de udfordringer som naturbevarelse står over for med klimaændringer og hensyn til lokalbefolkningers interesser
  • kan udforme en kommunikations- og pressestrategi og omsætte den til handling, der styrker vores sag hos politikere, i virksomhederne og ude i de danske hjem
  • har et godt netværk og i stand til at vinkle historierne, så de vækker interesse i medierne
  • skriver som en engel og kan formidle fagstof på en letforståelig og engagerende måde til forskellige målgrupper og platforme – og har de relevante digitale kompetencer, der skal til for at løse opgaverne 

Din arbejdsplads
Red Orangutangen er en almennyttig fond, der støttes af omkring 50 virksomheder og 10.000 privatpersoner. Vi bor i hjertet af København. Her sidder et lille team i dag oppe under skråvæggene og kæmper indædt for at bevare den kritisk truede orangutang på Borneo. Vi har en positiv ånd og en afslappet omgangstone. Vores arbejde er todelt. Vores dyrevelfærdsspor har fokus på at hjælpe nødstedte orangutanger og vores miljøspor har fokus på at bevare de vildtlevende orangutanger og deres levesteder – regnskoven, som forsvinder med alarmerende hast.

Praktiske oplysninger
Ansøgning stiles til Red Orangutangen ved Hanne Gürtler og sendes til hg@savetheorangutan.org senest 5. april 2019 kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Hanne Gürtler på tlf.:29870726.

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=8212
Annonce
Annonce

Perfect pitch

kursus
23 aprKøbenhavn
9 majAarhus

Prissætning, forhandling og salg/booking for freelancemusikere

Læs mere
Henter jobs...