Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 november 2017

Kommunikations­konsulent

Børnerådet, Billund

Kommunikationskonsulent til Børnerådets Børneportal

Ved du, hvad der rører sig blandt børn og unge, og kan du formidle skarpt til dem? Så er det måske dig, der skal have ansvar for Børnerådets Børneportal – en hjemmeside til alle 10-15-årige børn og unge i Danmark om rådgivningstilbud og rettigheder.

Børnerådet søger en energisk og dygtig kommunikatør med solide formidlingskompetencer over for børn og unge i alderen 10-15 år. Du vil få ansvaret for Børnerådets Børneportal, der giver klar besked om rådgivning og rettigheder til børn og unge i Danmark.

Dine væsentligste opgaver bliver at:

  • udvikle og vedligeholde Børneportalen.dk
  • være redaktør på Børneportalens facebook-side
  • gennemføre markedsførings- og PR-initiativer, som øger kendskabet til Børneportalen.dk blandt relevante målgrupper

Du får ansvaret for at styrke Børnerådets formidlingsindsats over for børn og unge, og du skal integrere Børneportalen i Børnerådets øvrige projekter, hvor vi inddrager børn og unge med henblik på at styrke deres rettigheder. Samtidig skal du være tovholder på et netværk af rådgivningstilbud, Børnerådet har etableret i forbindelse med Børneportalen.dk.

Du bliver en del af et nyt hold af dygtige kommunikationsfolk, der sætter faglighed og trivsel højt. Du får del i det øvrige kommunikationsarbejde og i sekretariatets opgaver. Desuden skal du være kontaktperson til vores IT-leverandør på børneportalen.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • solid erfaring med formidling til børn og unge på web og sociale medier
  • et godt kendskab til ungdomskultur i målgruppen
  • god sproglig sans
  • erfaring med projektorienteret arbejde
  • gode IT-kompetencer, styr på Office-pakken og kendskab til CMS – gerne Umbraco

Vi skal bruge en kollega med god energi og samarbejdsevner. Du skal kunne arbejde selvstændigt, sætte mål og følge opgaverne helt til dørs. Det er et krav, at du har en relevant akademisk uddannelse.

Vi er for nyligt flyttet fra København til Billund og dette medfører at sekretariatet nu er under opbygning og udvikling. Vores mål er at videreføre og styrke de gode arbejdsmetoder og tilgange som oparbejdet i sekretariatet hidtil. Vil du være med til at opbygge sekretariatet og fremtidssikre en fantastisk arbejdsplads, så ser vi frem til at høre fra dig.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer med flekstid med start 1. januar 2018 eller snarest derefter. Ansættelsen, der er tidsbegrænset i to år, sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten. Børnerådet ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at ringe til konstitueret sekretariatschef Lisbeth Sjørup på tlf. 3378 3303 på hverdage mellem 10.00-12.00.

Ansøgningsfrist og jobsamtaler

Ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamensdokumentation) sendes elektronisk via stillingsopslaget på Børne- og Socialministeriets hjemmeside (www.socialministeriet.dk).

Ansøgningen skal være Børnerådet i hænde senest fredag den 17.11.2017 kl. 12.00.

Vi holder ansættelsessamtaler onsdag d. 22. november 2017.

Søg stillingen

 

Kilde: mediajob.dk
Annonce
Annonce

Brug kroppen når du synger

kursus
12 janSilkeborg

1-dags Intro-workshop for sangere

Læs mere
Henter jobs...