Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 13 februar 2019

Kommunikations­konsulent

Odense Sport & Event

Odense Sport & Event søger kommunikationskonsulent

Kan du finde, fortælle og formidle gode historier til et bredt publikum? Har du erfaring med pressehåndtering og lyst til at arbejde med kommerciel kommunikation for flere markante og vidt forskellige brands? Så er du måske vores nye kommunikationskonsulent i Odense Sport & Event.

Om jobbet
Du bliver en del af marketingafdelingen i Odense Sport & Event, der arbejder med alle dele af virksomheden. Her vil du være en vigtig brik i at øge kendskabet til vores datterselskaber, med særlig fokus på konference- og messeafdelingerne i Odense Congress Center samt Kai Thor A/S.

Herudover bliver du en del af teamet, der assisterer de øvrige dele af OS&E: koncertarrangøren Live Culture, Odense Boldklub og det helt nye Hotel Odeon.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • At finde og skabe positive historier, samt udbrede disse på egne flader, i
  • (dags- og fag)pressen og på sociale medier
  • Tekst- og indholdsproduktion til salgsmateriale, hjemmesider m.m.
  • Presse- og PR-arbejde i forbindelse med afvikling af arrangementer på OCC
  • Varetagelse af SoMe-profiler for OCC og relevante messer (LinkedIn, Facebook m.fl.)

Om dig
Vores nye kollega har gerne en journalistisk baggrund og kendskab til hvordan medierne fungerer. Du brænder for at formidle B2B- og B2C-stof på en interessant og appellerende måde, fra historier om specifikke fagmesser og e-sport events til nye råvareleverandører og mødekoncepter. Du er selvkørende, initiativrig og kan lide at udvikle dine – meget forskellige – ansvarsområder.

Vi regner med at du:

  • Har et par års erfaring fra den journalistiske verden – gerne som del af en redaktion
  • Skriver et flydende, fejlfrit og læsevenligt dansk – er du også skarp på det engelske er det et ekstra plus
  • Er god til at tilrette din kommunikation efter modtageren
  • Har interesse i, og flair for, sociale medier som medie og salgsværktøj – herunder LinkedIn
  • Lejlighedsvis kan arbejde udenfor normal arbejdstid i forbindelse med udvalgte arrangementer

Herudover vil det være en fordel at du har kendskab til messe- og konferencebranchen, samt erfaring med at skrive til fagmedier. Har du ligeledes en lille videoproducent i maven er det et plus, men bestemt ikke et krav. Vi er en moderne marketingafdeling, der arbejder meget med det digitale, så interesse for onlineverdenen, fra SEO til influencer marketing, vil heller ikke komme dig til skade.

Vi tilbyder
Hos os får du et særdeles afvekslende arbejde, hvor dagene sjældent ligner hinanden.

Marketingafdelingen består af tre engagerede kolleger: vores marketingchef Andreas, Annette vores grafiker/koordinator og Christopher der er grafisk trainee. Teamet løser marketing- og kommunikationsopgaver for hele organisationen, sammen med et bredt spektrum af kolleger fra alle dele af huset, fra den ansvarlige for OB’s kommercielle kommunikation til køkkenchefen på Odense Congress Center.

Hverdagen på OCC er præget af en uformel omgangstone, hvor vi lægger vægt på korte beslutningsgange, lysten til at eksperimentere og hele tiden optimere på hvordan vi løser opgaverne.

Jobbet kræver at du er selvstændig og tager ansvar, men giver dig til gengæld rig mulighed for at påvirke både kommunikationsstrategi og -taktik, og se dine idéer levet ud på den store scene.
Fun fact: Andreas og Annette har tilsammen knap 18 års anciennitet i Odense Sport & Event – men har aldrig kedet sig.

For information kontakt Andreas Bøttger på mobilnr. 29 33 67 32

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=8036
Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...