Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 september 2018

Kommunikations- og presserådgiver

Udviklings-og Forenklingsstyrelsen, KBH

Kommunikations- og presserådgiver

Vil du være med til at sikre, at skatteforvaltningens it-udvikling og –drift er understøttet af klar og relevant kommunikation – både internt og eksternt? Så er du måske den kommende kommunikations- og presserådgiver i den nye Udviklings- og Forenklingsstyrelse.

Udvikling- og Forenklingsstyrelsen er en ny styrelse, som gik i luften 1. juli med ca. 1.100 medarbejdere med ansvar for at sikre tidssvarende og fremtidsparate it-løsninger til den samlede skatteforvaltning. Som kommunikations- og presserådgiver får du en central rolle i at opbygge og drive styrelsens kommunikation både internt og eksternt. Du skal formidle de gode historier på tværs af vores kanaler, håndtere pressesager og understøtte vores corporate og employer branding indsats.

Intern kommunikationsrådgiver for direktionen i et nyetableret kommunikations- og presseteam
Du bliver en del af kommunikations- og presseteamet, som er en nyetableret stabsfunktion i styrelsens ledelsessekretariat. Du vil derfor få store muligheder for at præge både teamet og kommunikationsarbejdet i styrelsen.

Kommunikations- og presseteamets opgave er at sikre, at styrelsens direktør og direktion kommunikerer effektivt og professionelt, samt at Udviklings-og Forenklingsstyrelsens identitet og brand kommunikeres tydeligt og attraktivt internt såvel som eksternt. Det indebærer blandt andet ansvaret for pressehåndtering (herunder pro- og reaktiv presse, medietræning mv), intern kommunikation, ledelseskommunikation styrelsens hjemmeside og tilstedeværelse på sociale medier. Teamet har samtidig ansvar for udarbejdelse af interessentstrategi og kommunikationsstrategi.

Vi søger en ny rådgiver, som både kan indgå i pressevagten og være interne kommunikationsrådgiver for direktionen. Du skal have din kommunikative værktøjskasse i orden og bred erfaring med de forskellige kommunikationsdiscipliner, både når det gælder planlægning, produktion og gennemførelse.

Dine opgaver vil bl.a. indebære at:

  • kunne spotte den gode historie
  • skrive pressemeddelelser, nyheder og indlæg til interne og eksterne kanaler
  • rådgive direktion og ledelses om intern og ekstern kommunikation
  • oversættelse af notater og beslutningsoplæg til skarpe budskaber
  • udvikle kommunikationsstrategi for styrelsen
  • koordinering med departementet og de øvrige styrelser
  • besvare henvendelser fra pressen.

Erfaren kommunikations- og presserådgiver
Du har en relevant uddannelse som journalist, cand.comm., cand.merc. (kom) eller anden samfunds- eller kommunikationsfaglig uddannelse. Du har erfaring med flere af ovenstående opgaver, og denne erfaring er gerne opnået i en it-faglig organisation eller i en større politisk organisation. Du har evnerne til og motiveres af at arbejde i et tempofyldt, foranderligt og komplekst miljø.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan omsætte komplicerede informationer, processer og strategier til klare og forståelige budskaber
  • er fortrolig med pressens virke i forhold til politiske sager
  • kan skrive fængende taler om stof, der for mange kan virke tørt.
  • er strategisk og målgruppefokuseret, når der skal formidles budskaber.
  • kan navigere i et politisk landskab med høj offentlig bevågenhed.
  • tænker løsningsorienteret og arbejder struktureret.
  • kan skabe stærke relationer – både internt og eksternt.
  • har erfaring med Umbraco og Sharepoint vil være en fordel

Du bliver en del af et kommunikationsteam på 4 medarbejdere, der alle har reference til kontorchefen i ledelsessekretariatet. Det faglige ansvar for den samlede kommunikationsopgave vil være placeret hos den kommunikations- og pressechefen.

Stillingen omfatter pressevagter og en stilling, der følger både styrelsens og mediernes arbejdsrytme. Du skal derfor være indstillet på skiftende arbejdstider og et fleksibelt arbejdsliv.

Ansøgning og kontakt

Send senest den 20. september 2018 din ansøgning, CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen”. Yderligere oplysninger kan fås ved kontakt til kommunikations- og pressechef, Thomas Lungholt, på tlf. 72373754.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelsesområdet er skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted vil indtil videre være Østbanegade 123, 2100 København Ø. På sigt vil arbejdsstedet skifte til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’Vi understøtter udviklingen af en fremtidsparat og sikker digital skatteforvaltning’

Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ er SKAT den 1. juli 2018 blevet erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen skal vedligeholde eksisterende it-systemer samt understøtte udvikling og forenkling af it-løsninger og processer gennem en data- og analysedrevet tilgang.

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er medarbejderne fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder. Det høje faglige niveau er udgangspunktet for, at vi kan tænke nyt, se løsninger og levere resultater af høj kvalitet. Kun gennem et stærkt fællesskab på tværs af fagområderne, og i tæt samarbejde med de andre styrelser, kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansiering af det danske samfund. Er det dig?

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Søg stillingen

 

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=7514
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...