Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 november 2018

Kommunikations­rådgiver

DR Byen, KBH

Kommunikationsrådgiver SoMe

Vi søger en kommunikatør med speciale i sociale medier. Du bliver primær ansvarlig for opdatering og varetagelse af DR’s korporate profiler på primært Linkedin og Twitter og for indholdsproduktionen til dem. Derudover bliver du en del af afdelingens løbende arbejde med DR’s kommunikation, herunder varetage sager og rådgive talspersoner.
Ansvar og opgaver
Du bliver en del af en kommunikationsafdeling, der arbejder langsigtet med at understøtte DR’s brand og opfattelsen af DR som institution. Du kommer både til at planlægge, producere og publicere indhold i tæt samarbejde med afdelingens rådgivere og interne interessenter. Derudover vil du også skulle arbejde med eksterne leverandører af videoer.

Dine primære opgaver bliver inden for:

  • Udvikle og planlægge indhold og aktiviteter på Twitter og Linkedin i samspil med historier og kommunikationsindsatser fra afdelingen
  • Udvikle, bestille og kvalitetssikre infografikker og videoer i forbindelse med kommunikationsindsatser
  • Deltage med DR’s stemme i debatten på Twitter og levere historier m.m. som bidrager til opfattelsen af DR som arbejdsplads på Linkedin.
  • Løbende udvikle DR’s indsats på korporate sociale medier, så den er tidssvarende og understøtter DR’s øvrige kommunikationsarbejde
  • Community management – monitorere og deltage aktivt i samtalen på DR’s profiler, herunder svare på spørgsmål og kommentarer.
  • Statistik og analyse – du får ansvar for at opsamle og bearbejde data til konstant evaluering og forbedring af indsatsen på sociale medier.

Kvalifikationer:
Du får en rolle med masser af ansvar, og vi forventer, at du både er tjekket og kreativ, og at du har en sikker strategisk sans for effekten af det, du publicerer. Vi regner med, at:

  • Du er en erfaren kommunikatør, der har dokumenteret erfaring med at arbejde med korporat kommunikation
  • Du er hjemme på de sociale medier, og ikke mindst har masser af erfaring og ideer til at arbejde med Twitter og Linkedin.
  • Du har erfaring med både employer branding og mediedebat
  • Du kan rådgive om både kommunikation generelt og brugen af sociale medier specifikt
  • Du kender de nyeste tendenser inden for sociale medier, og du kan både dele ud af din viden med andre og omsætte den til engagerende indhold.
  • Du er en fremragende netværker, der er i stand til aktivt at skabe og bruge netværk til at skabe samarbejder
  • Du har en sikker sans for at ramme budskaber og historier præcist også i komplekse situationer med mange interessenter.

Derudover er du i stand til at navigere i en større organisation og sidst men ikke mindst er du en person med smittende humør og masser af positiv energi.
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, men det vigtigste er din erfaring, og at du kan dokumentere ovennævnte kvalifikationer gennem konkrete eksempler.

Om afdelingen:

DR Kommunikation har ansvaret for DRs eksterne og interne kommunikation, som spænder fra sociale medier, dr.dk-sider over presse til arrangementer.
Du bliver en del af en hverdag, hvor dit indhold kan nå meget bredt ud. Vi garanterer både begejstring, betydning og til tider storme på de sociale medier, og du får mulighed for at arbejde selvstændigt og være med til at skabe og udvikle det område, du sidder med.

Søg stillingen

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=145015&MediaId=5
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...