Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 21 oktober 2018

Konservator

Louisiana Museum of Modern Art

Konservator til Louisiana Museum of Modern Art

Kan du omsætte kuratorteamets ideer til praktiske løsninger? Kan du planlægge udstillingsforløb – og bevare det kølige overblik midt i Louisianas mange udstillingsopbygninger? Hvis du ovenikøbet er praktisk anlagt og frisk på opgaver af fysisk karakter – ja, så kan det meget vel være dig vi er på udkig efter til vores konservatorteam.

Du bliver en del af et team på i alt 4 konservatorer, hvoraf de 3 også fungerer som udstillingsproducere. Ud over at styre vores udstillingsopbygninger med hård hånd, er vi også ansvarlige for :

  • Rådgivning om konservering og bevaringsrelaterede spørgsmål
  • Registrering og vedligeholdelse af kunstværkernes data i museets samlingsdatabase TMS
  • Pakning og håndtering i forbindelse med ind- og udlån
  • Udarbejdelse af tilstandsrapporter
  • Ophængning og nedtagning af kunstværker

Dine primære arbejdsopgaver  

Dit arbejde er centralt i projekteringen og tilblivelsen af Louisianas udstillinger. Det indebærer et godt og smidigt samarbejde med håndværkerteamet, udstillingsgruppens kuratorer og koordinatorer, museets leverandører, eksterne håndværkere – og mange andre.

En af dine væsentligste opgaver er, i samarbejde med driftschefen, at omsætte kuratorernes ideer til praktiske løsninger, planlægge udstillingsforløb og i samarbejde med faguddannede håndværkere at konstruere tekniske løsninger. Samtidig er du ansvarlig for, at alle kunstværker bliver håndteret og udstillet sikkert og forsvarligt.

Vi forestiller os, at du  

Er uddannet konservator og har flere års erfaring med professionel håndtering af kunst. Du har operationel erfaring med udstillingsopbygning, og at du kan dokumentere gode resultater. Måske har du suppleret din konservatoruddannelse med enten projektledelse eller med et håndværksmæssigt fag.

Du er en dygtig navigatør i forhold til interessenters ambitioner og mål, og du styrer dine opbygninger igennem med pondus, ro og venlighed. Du falder naturligt ind i rollen som den, der holder styr på det hele, og deler gavmildt ud af din energi. Med en samlende personlighed sikrer du det gode samarbejde i udstillingsgruppen, og du trives med at blive trukket i af mange interessenter på én gang.

Du har en udpræget ordens- og kvalitetssans, og er drevet af at afslutte, nå i mål og opnå følelsen af at kunne eksekvere og levere udstillinger i absolut verdensklasse.

Vi har store forventninger til dig

Du har overblik, er orienteret mod muligheder og løsninger, og god til at have mange opgaver i gang samtidig uden at have travlt. Du er én, man kan regne med, og som altid holder ord. Du er naturligt delegerende, og når flere bolde bliver kastet i din retning, forstår du at arbejde effektivt og prioritere. Der er fart på, og derfor skal du kunne følge med og bevare overblikket.

Kan du sige ja til ovenstående, og har du lyst til et travlt og sjovt job med gode kolleger og spændende opgaver, så er du måske vores nye konservator/udstillingsproducer.

Til gengæld tilbyder vi  

Du bliver en del af et ambitiøst team, hvor fagligheden er i top og stemningen god. Du får en stor berøringsflade til museets andre afdelinger og alsidige opgaver, som du selv får stor indflydelse på. Vi er en arbejdsplads præget af diversitet i både opgaver og kolleger.
Hvis du tænker, at det passer godt på dig – og at det er præcis i sådan et miljø, du stortrives – så håber vi at høre fra dig.

Det praktiske  

Stillingen er fuldtid og det vil passe os godt, hvis du kan tiltræde 2. januar 2019.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte konservator Ulrik Staal Strange Dinesen på usd@louisiana.dk

Søg stillingen

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1630&ProjectId=143583&DepartmentId=18956&MediaId=4619
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...